Fortegningsmission er fuldtegnet og gennemføres

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 14-23
København d. 30. marts 2023

Denne selskabsmeddelelse indeholder intern viden.

Shape Robotics A/S (”Shape”) offentliggjorde den 8. marts 2023 ved selskabsmeddelelse nr. 10-23 et udbud af nye aktier med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer.

Udbuddet, der omfattede en fortegningsemission på op til nominelt DKK 209.252,30 svarende til 2.092.523 stk. nye aktier a nominelt DKK 0,10 (”Maksimumsudbuddet”), blev udbudt til en tegningskurs på DKK 18,00 pr. aktie med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer.

Tegningsperioden for de nye aktier udløb tirsdag den 28. marts 2023.

Ved tegningsperiodens udløb var der udnyttet tegningsretter og afgivet bindende ordrer på resterende aktier for i alt 3.188.292 stk. nye aktier, svarende til en samlet kontant tegning på ca. DKK 57,4 millioner, hvilket er ensbetydende med, at emissionen er overtegnet med ca. 52 %. Ca. 97,6 % af Maksimumsudbuddet er tegnet ved udnyttelse af tegningsretter.

Overtegningen indebærer således, at emissionen gennemføres på grundlag af Maksimumsudbuddet, d.v.s. at der udstedes i alt 2.092.523 nye aktier á nominelt DKK 0,10, hvorved aktiekapitalen forhøjes med nominelt DKK 209.252,30, og Shape får tilført et bruttoprovenu fra emissionen på DKK 37,67 mio. (afrundet), som efter fradrag af omkostninger giver et forventet nettoprovenu på ca. DKK 36,90 mio. (afrundet).

Overtegningen indebærer, at Shape Robotics bestyrelse har været nødsaget til at foretage en reduktion i de afgivne ordrer på resterende aktier i forbindelse med allokeringen af de nye aktier. I henhold til udbudsvilkårene har bestyrelsen været beføjet til at foretage allokeringen efter sit eget frie skøn. Bestyrelsen har besluttet at foretage en matematisk reduktion således, at alle investorer, som har afgivet ønske om tegning af resterende aktier hver har fået tildelt et antal nye aktier, som svarer til ca. 4,3 % af deres respektive tegningsønsker.

De investorer, som har taget del i allokeringen vil modtage information herom via deres egne kontoførende pengeinstitutter.

Udbuddet forventes gennemført, når indbetalingen for alle nye aktier er sket, og de udbudte aktier er registreret hos Erhvervsstyrelsen, forventeligt tirsdag den 4. april 2023.

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet udtaler CEO André Reinhard Fehrn:

”Med kapitalrejsningen har vi fået mulighed for at accelerere vores internationale ekspansion, og jeg vil godt benytte lejligheden til at udtrykke en stor tak og kvittere for den tillid, som eksisterende aktionærer og nye investorer har vist os ved deres deltagelse i fortegningsemissionen.”

De nye aktier vil blive udstedt og leveret i den midlertidige ISIN-kode DK0062270583. Den midlertidige ISIN-kode vil ikke blive optaget til handel men vil blive sammenlagt med den eksisterende ISIN-kode DK0061273125. Sammenlægningen forventes at blive gennemført tirsdag den 11. april 2023.

De nye aktier forventes optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market under ISIN-koden for eksisterende aktier onsdag den 5. april 2023.

Efter gennemførelse af emissionen, forhøjes Selskabets aktiekapital fra nominelt DKK 1.046.261,90 fordelt på 10.462.619 stk. aktier a nominelt DKK 0,10 til i alt nominelt DKK 1.255.514,20 fordelt på 12.555.142 stk. aktier a nominelt DKK 0,10. Hver aktie a nominelt DKK 0,10 giver én stemme.

Yderligere Information
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf.
(+45) 2444 8556
Email: andre@shaperobotics.com
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Certified advisor
Grant Thornton

 

Vigtig meddelelse
Denne meddelelse er en orientering til Selskabets aktionærer og er ikke et tilbud eller en opfordring til tegning eller køb af tegningsretter eller aktier i Selskabet. Der sker intet offentligt udbud af aktier uden for Danmark. Personer uden for Danmark, der kommer i besiddelse af oplysninger om Udbuddet opfordres af Selskabet til selv at indhente oplysninger om og iagttage eventuelle begrænsninger og bør undersøge den lovgivning, herunder skattemæssige konsekvenser, som vil være relevant for den pågældende forud for en investering i aktier udstedt af Shape Robotics A/S.

Denne meddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Selskabets aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Selskabet finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Selskabets faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risici eller usikkerheder udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Selskabets faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Potentielle investorer, selskaber og rådgivere skal være opmærksomme på, at investeringer i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark, kan være mere risikobetonede end investeringer i børsnoterede selskaber på et reguleret marked (hovedmarkedet), som defineret i EU-lovgivning (og implementeret i national lov). I stedet er de underlagt et mindre omfattende regelsæt og lovgivning, der er tilpasset mindre vækstselskaber. Selskaberne på Nasdaq First North Growth Market har ofte en kortere driftshistorik og er dermed mere følsomme over for ydre og indre påvirkninger og udsving. Ligeledes kan likviditeten, og dermed omsætteligheden, i aktier, der er optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark, være mere begrænset end ved investeringer i aktier noteret på hovedmarkedet.

Abonner

Dokumenter og links