Mød Fable Connect – verdens første telerobot til børnefamilier

Report this content

Farum, 20. August, 2020

Det danske robotfirma Shape Robotics udvider nu sin populære modulopbyggede robotplatform, Fable, med et banebrydende nyt produkt: Fable Connect - verdens første telerobot til børn. Så nu bliver det pludselig muligt for familier med børn og andre brugere at holde tættere og mere personlig kontakt. Uafhængigt af afstande.

Fable Connect er en innovativ smartphone-kontrolleret telerobot, der tilføjer nye fantastiske, sjove og nyttige dimensioner til de videomøder og videochats, som efterhånden er blevet en del af mange familiers hverdag på grund af den generelle digitalisering og den aktuelle pandemi” siger CEO & grundlægger, David Johan Christensen, og fortsætter:

Man kan sige, at Fable Connect tilfører det, der har manglet, i situationer hvor mennesker af en eller anden grund er forhindret i at være fysisk i nærheden af hinanden. Vores nye innovative telepresence robot forstærker følelsen af nærhed og personlighed ved at fjerne fornemmelsen af afstand”.

 

Ny og genial måde at gøre videochats meget mere nærværende på

Konceptet, der er udviklet i tæt samarbejde med børnecancerafdelingen på Rigshospitalet, er lige så simpelt som det er genialt:
Download appen, tilslut din telefon til robotten, aktiver videochat og send en invitation til den person, du gerne vil have på besøg. Din inviterede gæst kan nu kontrollere telerobotten med telefonen via en valgfri enhed (smartphone, tablet, pc eller Mac).

Fable Connect er generelt velegnet i situationer, hvor mennesker af en eller anden grund ikke kan være til stede i samme rum. Den nye, innovative telerobot gør det nemlig muligt at kommunikere på en dybere og mere personlig måde end det indtil nu har været muligt ved almindelig ’gammeldags’ videochat.

Der kan jo være mange gode grunde til, at børn er tvunget til at blive hjemme - langvarig sygdom, pandemier, angst eller et brækket ben. Det er alt sammen  situationer, hvor børn ønsker sig, og savner, at være sammen med venner og lærere. Med Fable Connect kan de ’gå i skole’ hjemmefra. Vores nye telerobot giver dem en rar følelse af reel tilstedeværelse i klasseværelset, fordi robotten giver brugeren mulighed for at se, høre og bevæge sig rundt og tale”, forklarer David Johan Christensen.

 

Et innovativt koncept med mange oplagte anvendelsesområder

Han fremhæver også muligheden for hyppigere ’besøg’ af familiemedlemmer, der bor langt væk, og forældre som lige ’tjekker ind derhjemme’ for at sige godmorgen eller godnat, når de er i udlandet.

Et andet oplagt anvendelsesområde for det innovative robotkoncept er hos indlagte patienter, som ikke må få besøg, fx på grund af risikoen for infektion. De kan nu besøge familie og venner takket være Fable Connect, som kan forudbestilles indtil 1. oktober til en særlig intropris på 2995 kr. inklusiv moms.

De første danske kunder (institutioner beliggende i Køge Kommune) modtager deres Fable Connect-smartphonestyrede telerobotter i dag (20. august). Derefter begynder leverancerne til en række utålmodige kunder og samarbejdspartnere i resten af ​​verden, hvor Shape Robotics har en bred kundeportefølje af uddannelsesinstitutioner og hospitaler - men helt sikkert også legesyge og innovative familier, der synes det er sjovt, at invitere bedstemor, som bor tusinder af kilometer væk, på et overraskende telerobotbesøg til den næste børnefødselsdag.


For yderligere information kontakt:
David Johan Christensen, CEO Shape Robotics A/S.
Telefon. +45 26 85 09 03
E-mail: david@shaperobotics.com

Læs mere om Fable Connect
Mere baggrund om Fable Connect på shaperobotics.com/connect


Få en demo
Bestil en lærerig og sjov(!) Fable Connect demo
E-mail: sales@shaperobotics.com


Om Shape Robotics og Fable-platformen.
Shape Robotics ligger i Farum nord for København og har på få år opbygget en stærk og bemærkelsesværdig position på det globale EdTech-marked på grund af sin visionære modulopbyggede platform, Fable, der gør det let og sjovt for børn og voksne at konstruere, ændre og programmere robotter til uddannelsesmæssig, professionel eller privat brug.

Siden lanceringen af ​​Fable i 2017 er mere end 5000 robotter solgt og sendt til klasseværelser rundt om i verden, hvor de har bidraget til inspirerende undervisning, der er med til at ruste eleverne (fra 3. klasse til gymnasier og erhvervsskoler) til en omskiftelig nutid/fremtid, hvor digitale teknologier, kunstig intelligens og automatisering i stadig stigende grad præger familie- og arbejdsliv. 

 

Abonner

Multimedia

Multimedia