Rumæniens præsident Klaus Iohannis åbner SmartLab i Bucharest
København, 6. september 2022
På årets første skoledag åbnede Rumæniens præsident Klaus Iohannis SmartLab Moisil i Bucharest. Præsidenten var ledsaget af Undervisningsministeren Sorin Cîmpeanu.
Som et led i EU’s Recovery and Resilience Plan (RRP), der allokeres til næsten alle medlemsstater, investerer Rumænien ca. 15 mia. kr. i digitalisering af uddannelse over de næste 4 år, med særlig fokus på teknologi-lokaler og STEAM Labs. Det fremgår af det EU godkendte budget, at landet skal bygge 1.175 SmartLabs, 10.000 teknologi-lokaler samt digitalisere universiteterne. 2000 skoler skal indkøbe undervisningsteknologi for 150.000 kr. hver, og der skal installeres interaktive storskærme i mere end 80.000 klasseværelser. Shape Robotics er i ledende position til at levere på flere disse tiltag.
I sin tale adresserede præsident Klaus Iohannis behovet for at personalisere uddannelse og tilpasse undervisningen til den digitale tidsalder, med fokus på videnskab og kreativitet. Han lagde vægt på at Rumænien i løbet af de næste år, med hjælp fra ”RRP”, står over for et teknologisk kvantespring, der skal fastholde de dygtige unge mennesker i Rumænien, og skabe en bedre grobund for at udvikle en arbejdsstyrke, der kan konkurrere internationalt i ”STEAM” disciplinerne.
SmartLab projektet er det mest avancerede digitaliseringsprojekt i det rumænske uddannelsessystem til dato. Et SmartLab leveres som et fuldt udstyret teknologi-lokale til digital og kreativ læring, for elever i alle aldre. SmartLabs implementeres af Shape Robotics sammen med samarbejdspartnere i Rumænien og indeholder et bredt spektrum af state-of-the-art teknologisk udstyr, såsom modulære undervisnings-robotter, 3D printere, og VR-briller, samt undervisningsmateriale der binder det hele sammen. SmartLab projektet er initieret af den rumænske NGO Inaco.
SmartLab projektet har skabt enorm interesse i medierne, samt myndigheder og skoleledere, og som en direkte følge heraf er det blevet besluttet ved lov, at komponenterne fra et SmartLab kan erhverves af skoler og uddannelsesinstitutioner, med budgetter fra de øvrige RRP-projekter der er øremærket uddannelsesteknologi, og derved designe deres egne teknologi-lokaler (STEAM Labs).
Se en virtuel tour af et SmartLab her:
https://turvirtual.real-tour.ro/view/shape-robotics-romania/smartlab
Yderligere oplysninger og investorrelationer
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf. (+45) 2444 8556
Email: ir@shaperobotics.com
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com
Kommunikation:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tel: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co