Shape Robotics hæver guidance til 60-70 mio. kr. for 2022

Report this content

Selskabsmeddelelse nr. 63 - 2022
København d. 15. februar 2022

Meddelelsen indeholder intern viden.

Shape Robotics har modtaget indkøbsordrer på at levere og installere 100 SmartLabs i rumænske skoler med forventet levering inden sommeren 2022. Ordrens værdi udgør omkring 60 mio. kr. i omsætning for Shape Robotics.

Dermed er det EU-finansieret projekt, hvor 1.175 skoler skal have et SmartLab blevet igangsat med Shape Robotics som leverandør.

Selskabet løfter derfor forventningerne til omsætningen i regnskabsåret 2022 fra 42-47 mio. kr. til 60-70 mio. kr.

Selskabet har ligeledes modtaget tilkendegivelse fra Danmarks Eksportkredit (EKF) samt Danske Bank som vil understøtte Shape Robotics finansieringsbehov til projektet i Rumænien.

Shape Robotics forventer at skulle levere 1.175 SmartLabs i Rumænien i de kommende 2-3 år.
SmartLab-projektet er finansieret af Rumæniens ”recovery and resilience plan” ved det rumænske undervisningsministerium samt lokale offentlige myndigheder.

Find Presse Kit her:
www.shaperobotics.com/press-kit

Om Shape Robotics A/S
Shape Robotics har på få år opbygget en stærk position på det globale EdTech-marked og sigter efter at være etableret i alle verdens landes skolesystemer inden 2030.

Shape Robotics klæder verden på til en fremtid, hvor nytænkning med kodning og robotteknologi er afgørende for samfundsudviklingen. Inspirerende undervisning med robotter og teknologi er med til at forberede de studerende til en omskiftelig fremtid, hvor digitale teknologier, kunstig intelligens og automatisering i stadig stigende grad præger familie- og arbejdsliv.

Fable til STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts, Math) undervisning var det første produkt som virksomheden udviklede. Fable er en modulær robot, som studerende kan bygge på få sekunder. De studerende kan kode Fable, afhængigt af deres erfaring - fra simpel blokprogrammering til kodning i det avancerede Python-sprog. Fable inkluderer en bred vifte af undervisningsmaterialer, udviklet af lærere til lærere. Tusindvis af Fable robotter bruges i dag i klasseværelser rundt om i verden.

Stedfortræder-robotten, Fable Connect, var det næste produkt som virksomheden lancerede. Systemet afhjælper højt fravær, fx på grund af sygdom. Den studerende foretager først et videoopkald til robotten som står i klasselokalet.  Derefter kan den studerende fjernstyre robotten rundt, tale, se og kommunikere med klassekammeraterne og læreren. Hundredvis af Fable Connect-robotter bruges nu på skoler og hospitaler, primært af børn med langvarige sundhedsproblemer.

Teknologilokaler til undervisning implementeres i disse år på mange skoler i hele verden. Med opkøbet af en distributør begyndt Shape Robotics også at tilbyde skoler komplette teknologilokaler til deres STEAM undervisning. Et RobotLab, SmartLab eller TechLab fra Shape Robotics indeholder blandt andet Fable Robotter, Virtual Reality Headsets, 3D Printere og det hele bindes unikt sammen af integreret læringsmateriale. Indtil videre har Shape Robotics implementeret adskillige teknologilokaler og forventer at skulle implementere tusindvis i de kommende år.

Yderligere Information

David Johan Christensen, CEO Shape Robotics A/S
Tel. (+45) 2685 0903
Email: david@shaperobotics.com

Investor relations
André Fehrn, CFO Shape Robotics A/S
Tlf. (+45) 2444 8556

Email: ir@shaperobotics.com
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark

CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Certified advisor kontakt
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf: +45 20 72 02 00
E-mail: jn@nordencef.dk
www.nordencef.dk

Abonner

Dokumenter og links