Shape Robotics hæver omsætning med 250 pct. og gør klar til notering på Main Market

Report this content

EdTech-koncernen, Shape Robotics, omsatte for godt 37 mio. kr.  i Q2 og kan i dagens halvårsregnskab se tilbage på et historisk travlt halvår. Med store købsordrer fra en række anerkendte distributionspartnere, opstart af opkøbsproces i Polen og nyt datterselskab i Moldova samt en fortsat forventning om hovednotering i år lever Shape Robotics op til de udmeldte forventninger for helåret 2023.

Samlet set har Shape Robotics i første del af 2023 krydset en serie milepæle i forbindelse med koncernens vækststrategi i Central- og Østeuropa. Ifølge CEO André Fehrn blev især månederne op til sommeren 2023 begivenhedsrige for Shape Robotics. I april tiltrådte bestyrelsesformand Jeppe Frandsen en væsentligt styrket bestyrelse, og i juni åbnede Shape Robotics datterselskab i Moldova, og landede en historisk stor rammeaftale på minimum 223 mio. kr. fra Network One Distribution (“NOD”). Der blev også introduceret nye AI-løsninger til EdTech-porteføljen, og i samme måned tog Shape Robotics sit første store skridt ind i det store polske EdTech marked ved at indlede opkøb af Skriware, som har specialiseret sig i 3D-print og robotløsninger til uddannelsesinstitutioner.

I løbet af det næste halvår arbejder Shape Robotics frem mod den udmeldte plan om notering på hovedmarkedet og fokuserer desuden på at fuldende opkøbsprocessen af Skriware og forløse potentialet i det store polske marked for uddannelsesteknologi. Målet om rentabilitet for 2023 er ifølge André Fehrn realistisk at opnå i det kommende halvår.

“Vores omsætning vokser flot, og vi leverer på de forventninger, som vi har sat markedet i udsigt, ligesom vi er godt på vej til at levere rentabilitet. Omsætnings- og kundebasen er veletableret, og vores produkter er efterspurgte, som vi med det nuværende udgiftsniveau kan omfavne. Vi ser især frem til Q4, fordi vi altid oplever et særligt stort ordreindtag i årets sidste måneder, hvor den årlige cyklus for udbud naturligt afsluttes. Denne tilbagevendende effekt kan vi allerede se i vores pipeline,” siger CEO André Fehrn.

Nye produkter rækker ud efter samlet EU-pulje på milliarder af euro

Shape Robotics har over de seneste seks måneder oplevet et stadigt stigende momentum bag mængden af investeringer i uddannelsesteknologi. Anført af nationale initiativer målrettet modernisering af nationale uddannelsesystemer støttes indsatsen for at opbygge fundamentet for blandt andet Europas digitale fremtid af EU’s Recovery and Resilience Fund (RRF), der har afsat omkring 45 mia. EUR specifikt til uddannelsesmæssige fremskridt.

I de mest modne markeder for Shape Robotics øges relevansen af selskabets voksende portefølje af produkter måned for måned. I Polen forventes "Future Labs"-programmet at blive påbegyndt i slutningen af 2023 eller starten af næste år, i Rumænien fortsættes "Smartlab"-initiativerne, og i Litauen påbegyndes "Millennium Schools", der bestræber sig på at udstyre mindst 270 skoler med avancerede STEAM-laboratorier. Adskillige andre lande er i gang med lignende programmer, hvilket afspejler en kollektiv beslutning blandt EU’s medlemmer om at løfte uddannelsen af nye generationer på tværs af hele regionen.

"Vores styrke er, at vi har lokal repræsentation og international rækkevidde og kan opretholde stabile salgsprognoser fra både nye og etablerede distributører. Vi arbejder nu på de potentielle udbudsmuligheder fra vores nye datterselskab i Moldova og vores indgang i Polen i form af det potentielle opkøb af Skriware, der stadig er i proces. Vi arbejder på at etablere et stærkt grundlag i en stolt nation med næsten 40 millioner indbyggere lige syd for Danmark, der investerer kraftigt i uddannelse af teknologiske færdigheder og forståelse hos børn og unge. Ledelsen og bestyrelsen forventer, at vi når vores udmeldte finansielle mål for 2023, og at vi forventer fortsat vækst ind i 2024 takket være en ihærdig og inspirerende indsats fra vores internationale teams,” siger CEO André Fehrn.

Planmæssigt forløb mod notering på hovedmarkedet

Med udgangspunkt i Shape Robotics’ succesrige go-to-market-strategi i Rumænien ønsker Shape Robotics at tilpasse samme strategi til de lokale forhold i Polen og Republikken Moldova. En afgørende faktor for succes er en vedvarende og lokalkendt forankring i form af salgskontorer og bred eksponering mod et voksende investor-fællesskab, der kan understøtte EdTech-koncernens vækst og sikre det fortsatte afkast. Derfor arbejder Shape Robotics også som tidligere udmeldt frem mod at blive noteret på hovedmarkedet i år og gøre selskabet mere tilgængelig for institutionelle investorer.

“Vores allerede udmeldte planer om hovedmarkedsnotering kører efter planen. Vi har stadig en klar forventning om, at selskabet kan blive noteret på hovedmarkedet i slutningen af Q4 i forbindelse med, at vi offentliggør tal for 3. kvartal,” siger CEO André Fehrn.

Tilmeld dig live præsentation / Q&A
HC Andersen Capital; August 28, 11:00 her
Stokk.io; August 29, 15:00 her (engelsk)

Om Shape Robotics

Shape Robotics er en dansk EdTech-virksomhed, der tilbyder elever digital og teknologisk uddannelse og fremmer livslang interesse og underviser i grundlæggende STEAM faglige digitale færdigheder i en tidlig alder. Gennem teknologilaboratorier og robotteknologi undervises unge elever introduktion programmering, robotteknologi og kunstig intelligens i et miljø, der styrker problemløsning og teamwork; evner, der vil være nyttige, uanset hvilken karriere den studerende skal have. For at nutidens unge kan blive digitalt forberedt til fremtiden, er internetadgang og en computer ikke længere tilstrækkeligt. Ved at fremme mere avancerede digitale og teknologiske færdigheder i en tidligere alder bør skolepensum tilbyde brede digitale og teknologiske færdigheder og dermed give et forspring for elever, der sigter mod STEAM-relateret arbejde.

Yderligere oplysninger og investorrelationer:
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf. (+45) 2444 8556
Email: ir@shaperobotics.com
Lyskær 3C 4. th., 2730 Herlev, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Kommunikation og PR:
Gullev & Co. ApS
www.gullev.co
Boris Gullev
Tel: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links

Citater

Vores omsætning vokser flot, og vi leverer på de forventninger, som vi har sat markedet i udsigt, ligesom vi er godt på vej til at levere rentabilitet. Omsætnings- og kundebasen er veletableret, og vores produkter er efterspurgte, som vi med det nuværende udgiftsniveau kan omfavne. Vi ser især frem til Q4, fordi vi altid oplever et særligt stort ordreindtag i årets sidste måneder, hvor den årlige cyklus for udbud naturligt afsluttes. Denne tilbagevendende effekt kan vi allerede se i vores pipeline
CEO André Fehrn