Shape Robotics indgår 3-årig distributionsaftale på 60 mio. kr. med endnu en IT-sværvægter

Report this content

Den danske EdTech-virksomhed Shape Robotics vil i partnerskab med en af Rumæniens førende elektronik- og IT-distributører NOD (Network One Distribution) over de næste 3 år sælge Shape Robotics’ egen robot “Fable” samt 3D-printere og VR-briller via NOD’s vidt favnende distributionsnetværk. Første ordre på ca. 7 mio. leveres allerede i indeværende måned, og begge parter forventer i henhold til kontrakten, at der suppleres med lignende ordrer ca. tre gange om året i de kommende tre år til en samlet forventet faktureringsværdi på 60 mio. kr.

I tråd med Shape Robotics partnerskabs-baserede vækststrategi styrker selskabet nu sin allerede stærke markedsposition i hovedmarkedet Rumænien med en ny distributionsaftale med en af regionens førende elektronik- og IT-distributører. Med en forventet samlet ordreværdi på 60 mio. kr. vil Shape Robotics over de næste tre år arbejde side om side med de erfarne teams fra NOD for at møde den store efterspørgsel på uddannelsesteknologi til det store rumænske og østeuropæiske marked.

NOD er markedsledende elektronik- og IT-distributør i Rumænien med årlig omsætning på over 3 milliarder DKK og anses som en sværvægter i Øst- og Centraleuropa med mere end 20 års erfaring og flere tusinde partnere. Fra Covid-19-tiden og frem har NOD intensiveret sit fokus på at digitalisere Rumænien og sigter strategisk efter at implementere de mest innovative løsninger og nyeste teknologier for at fremme udviklingen mod at modernisere det rumænske samfund.

CEO André Fehrn fortæller, at aftalen gør Shape Robotics i stand til at kunne skalere op hurtigere og levere på en boomende og akut efterspørgsel på Shape Robotics produkter.

“Partnerskabet med NOD er et led i vores strategi med at bygge et solidt distributions- og integrationsnetværk i Rumænien, så vi kan skalere op endnu hurtigere. Jo stærkere et netværk, vi har, desto lettere er det for os at komme ud til den lokale skole, virksomhed eller institution og implementere teknologien hurtigt med høj brugervenlighed for lærerne og veldokumenteret effekt på elevernes indlæring. Den tilgang har sikret en stor tillid til vores produkters kvalitet og en række faste aftaler hos de mest indflydelsesrige selskaber i regionen,” siger CEO André Fehrn.

Med et stærkt præsterende hold i både Danmark og Rumænien og lokal repræsentation i form af stærke partnere gør Shape Robotics sig bemærkede på det internationale EdTech-marked med store ordrer og eksklusivaftaler med anerkendte IT-brands og erfarne distributører, herunder Samsung Electronics, Altex, INACO og nu også NOD.

Ordren indeholder både Shape Robotics’ egen “Fable” robot samt 3D printere og VR-briller, der alle er delelementer i selskabets stadig mere populære og nøgleklare uddannelses-laboratorier, SteamLabs, der i dag står for størstedelen af selskabets omsætning.

Vækststrategi hviler på tre styrkede forretningsben

Med et strategisk hovedfokus på Øst- og Centraleuropa, der oplever politisk og finansiel opbakning til uddannelsesteknologi, arbejder Shape Robotics på at etablere et netværk, som muliggør hurtig skalering og effektiv distribuering og integrering af uddannelsesteknologi i både den offentlige og private sektor.

“Vi har i indeværende år landet flere tunge partnerskabsaftaler og forventer nu at runde en trecifret millionomsætning til næste år, og vi har opnået en rentabel drift. Nu kan vi understøtte vores vækstambitioner ved at forløse en akut efterspørgsel efter nøgleklare EdTech-løsninger, der understøttes af offentlige og allerede allokerede midler på tværs af Europa. Vi løber rigtig stærkt og har placeret os forrest i feltet og partnerskabet med NOD giver os endnu flere kræfter,”  siger CEO André Fehrn.

Shape Robotics samlede omsætning kommer i dag fra salg af tre kerneprodukter, der sælges både enkeltvis og samlet som nøgleklare løsninger. Selskabets omsætning kommer primært fra Rumænien, USA, Australien, Polen, Benelux og Danmark. Omkring 35 pct. af den samlede omsætningen kommer fra SmartLabs, 45 pct. fra variationer af SteamLabs, der også inkluderer salg af selskabet egenudviklede robot, Fable.

I tillæg dertil oplever selskabet en organisk stigning i direkte salg af Fable og komplementære produkter, der i dag står for 20 pct. af den samlede omsætning. Vækststrategien bygger således på både organisk vækst i eksisterende markeder understøttet af stærke strategiske partnerskaber med eksempelvis Samsung Electronics og en tre års eksklusivaftale med KnowK, en af italiens førende leverandører af uddannelsesteknologi. I 2022 udvidede Shape Robotics vækststrategien til også inkludere aktive opkøb af virksomheder i lokale markeder i CEE-området, der dækker 19 Øst- og Centraleuropæiske nationer, og har i løbet af efteråret overtaget den rumænske virksomhed VTS (Video Technic Systems).

Yderligere oplysninger og investorrelationer:
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf. (+45) 2444 8556
Email: ir@shaperobotics.com
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com

Kommunikation og PR:
Gullev & Co. ApS
www.gullev.co
Boris Gullev
Tel: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Vi har i indeværende år landet flere tunge partnerskabsaftaler og forventer nu at runde en trecifret millionomsætning til næste år, og vi har opnået en rentabel drift. Nu kan vi understøtte vores vækstambitioner ved at forløse en akut efterspørgsel efter nøgleklare EdTech-løsninger, der understøttes af offentlige og allerede allokerede midler på tværs af Europa. Vi løber rigtig stærkt og har placeret os forrest i feltet og partnerskabet med NOD giver os endnu flere kræfter.
André Reinhard Fehrn, CEO