Shape Robotics initierer opkøb af anerkendt EdTech-virksomhed i nyt stormarked
Shape Robotics åbner det store polske marked for uddannelsesteknologi med at påbegynde et opkøb af EdTech-virksomheden, Skriware, der er specialiseret i 3D-print og robotløsninger til uddannelsesinstitutioner. Købet af Skriware giver Shape Robotics mulighed for at komme ind på det hurtigt voksende EdTech-marked i Polen og styrke sin position som leverandør af robotteknologi og undervisningsløsninger til Central- og Østeuropa.
Skriware er en anerkendt polsk EdTech-virksomhed med speciale i 3D-print og robotløsninger målrettet uddannelsesinstitutioner med en serie innovative produkter med en stor rolle i det polske uddannelsesøkosystem. Med en mission om at understøtte og fremme udviklingen og udbredelsen af STEAM-uddannelse for børn og unge er Skriware så at sige den polske pendant til Shape Robotics, og nu planlægger de to højt specialiserede EdTech-virksomheder i fællesskab omfavne det hurtigt voksende marked i Polen og det øvrige Europa.
Fokus på at levere nøgleklare og let implementerbare løsninger har båret frugt for den polske virksomhed og dens ca. 30 medarbejdere, der i regnskabsåret 2022 omsatte for 38 mio. DKK og leverede en EBITDA på 4,4 mio. DKK. Nu kan Skriware indlemmes i Shape Robotics partnerskabsbaserede vækststrategi, hvor bla. partnerskabet med Samsung sikrer international distribution og udvikling af fremtidige løsninger. Parterne har aftalt en købesum i intervallet 43 mio. DKK til 47 mio. DKK, som honoreres med aktier i Shape Robotics A/S. Det endelige prispunkt vurderes efter endt due diligence.
Ifølge CEO for Shape Robotics André Fehrn vil købet af Skriware sikre, at Shape Robotic styrker sin position som en førende udbyder af robotteknologi og undervisningsløsninger til det voksende EdTech-marked i Polen.
“Shape Robotics kommer ind på det polske marked gennem opkøb af en etableret og anerkendt Edtech-virksomhed i Polen. Ved at foretage mindre justeringer efter opkøbet kan dette opkøb tjene som en effektiv indtræden i et hastigt voksende marked, hvor rettidig tilgængelighed og lokal tilstedeværelse er afgørende for at vinde de mest attraktive udbud. Derudover rummer opkøbet potentialet for langsigtede fordele såsom mulighed for udvikling af både software og hardware til eksisterende og nye markeder,” siger CEO André Fehrn.
Polske Skriware blev grundlagt i 2015 og har opnået anerkendelse for deres alt-i-et uddannelsessæt, der blandt andet inkluderer en 3D-printer, en uddannelsesrobot og en akademiplatform.
Gentager ”go-to-market” strategi fra hovedmarkedet
I kraft af befolkningens størrelse og det store fokus på digital uddannelse har Polens EdTech-marked ifølge André Fehrn potentiale til at matche eller endda overgå Shape Robotics nuværende største marked, Rumænien. Topchefen vil i høj grad bruge de erfaringer som er blevet høstet i Rumænien i åbningen af det modne polske marked.
“De opkøb, vi foretog i Rumænien, sikrede os den vigtige lokale repræsentation og tillid i markedet og kickstartede Shape Robotics succesfulde indtog i Rumænien. Uden en smidig og effektiv lokal organisation er det svært at vinde store ordrer, som den kæmpe rammeaftale til en værdi på 223 mio. kr. som vi lige har modtaget fra NOD i Rumænien. Derfor er det en klar strategisk fordel, at vi har en stærk repræsentation i Polen. Nu kan vi iværksætte vores globale partnerskaber og internationale distributionspartnere og vinde en langt større markedsandel, end hvis vi skulle forsøge at omfavne det polske marked udefra, så at sige,” siger CEO André Fehrn.
Væksten i EdTech-sektoren i Polen er drevet af stigende anvendelse af teknologibaserede værktøjer i uddannelsesinstitutioner, et levende start-up-økosystem og en omfattende statsstøtte til uddannelsesprojekter relateret til EdTech.
Etableringen af fremtidige laboratorier i uddannelsessektoren er støttet af offentlige midler og giver betydelige muligheder for Shape Robotics, der nu med Skriware får en fod indenfor i et land med 38 mio. indbyggere. Til sammenligning bor der i Shape Robotics nuværende største nationale marked, Rumænien, godt 19 mio. indbyggere.
“Integrationen af Skriwares produkter, team og salgsstrategier vil bidrage til Shape Robotics’ langsigtede vækst og succes. Opkøbet af Skriware åbner en mulighed for at udvide vores produktsortiment, styrke vores salgsorganisation, udvide vores rækkevidde og øge vores salg og indtjening.” siger Jeppe Frandsen, Bestyrelsesformand Shape Robotics.
Polen satser stort på digital uddannelse
Polen har med stor politisk og finansiel opbakning fra både EU og indenlandske organisationer oplevet stor vækst i EdTech-sektoren i de seneste år, med et overordnet fokus på at øge inklusionen af nye teknologier i undervisningen af børn og unge.
Polen forventes at allokere mere end 2 milliarder DKK til at bygge "Future Labs" med start ultimo 2023. ”Future Labs” er finansieret af offentlig støtte og EU’s Recovery and Resilience plan. Timingen af opkøbet af Skriware er dermed optimal, så der er tid til at integrere Skriware i Shape Robotics salgs- og distributionsnetværk.
“Vi har ledt efter den rette vej ind til det polske marked og vidste, at vi havde et begrænset vindue til at finde en indgang til dette attraktive marked. Derfor er det helt afgørende for vores vækst i Polen, at vi har fundet et velfungerende selskab, der i høj grad kan sammenlignes med vores egen produktportefølje. Med Skriware udvider vi vores samlede organisation med helt afgørende salgs- og distributionsmuligheder, og vi er i en god position til at byde ind på de store udbud, som offentliggøres over det næste stykke tid," siger CEO André Fehrn.
Skriware: En samlet læringsplatform for elever og lærere
Skriware blev grundlagt i 2015 af Stefan Stankiewicz og DaftCode. Navnet kommer fra konjunktionen "Skrive varer" - Skri-Ware. Virksomheden grundlagde deres forretning på at udvikle deres egen 3D-printer til uddannelse, men i 2020 valgte Skriware at fokusere på at skabe en samlet læringsplatform, der giver mulighed for abonnementsbetaling og andre tilkøb. Skriware henvender sig nu primært til uddannelsesinstitutioner.
Nøgletal / information
CEO: Karol Górnowicz – Kandidatgrad i finans, erhvervserfaring fra Boston Consulting Group
CTO: Stefan Stankiewicz, kandidatgrad som ingeniør, erhvervserfaring fra Orange
CFO: Wiktor Budziosz, kandidatgrad i revision, erhvervserfaring fra E&Y
Omsætning 2022: € 5,1 mio. (MDKK 38)
EBITDA 2022: € 0,6 mio. (MDKK 4,4)
FTE: 29
CEO André Fehrn svarer på spørgsmål omkring opkøb af Skriware torsdag den 29. Juni kl. 12.30 i samarbejde med HC Andersen Capital. Tilmelding via link.
Yderligere oplysninger og investorrelationer
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf. (+45) 2444 8556
Email: ir@shaperobotics.com
Lyskær 3C, 4. th., 2730 Herlev, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com
Kommunikation:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tel: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co