Shape Robotics og GC Healthcare går sammen i kampen mod Corona

Report this content

De to innovative danske virksomheder indleder tæt samarbejde for at sikre elevers tilbagevenden til skolen.

I takt med at skoler verden over begynder at åbne op igen, vil et støt stigende antal børn og unge igen færdes tæt, og diverse udstyr på skoler og andre institutioner vil igen skifte hænder, flere gange i løbet af dagen.

Shape Robotics og GC Healthcare går sammen imod den potentielle opblusning af smittetilfælde blandt elever, ved hjælp af GC Healthcare’s rensestationer, som har en dokumenteret effekt på 99.67 % mod Coronavirus.

Shape Robotics tilbyder nu rensestationerne til institutioner og virksomheder i Danmark, samt igennem dennes internationale forhandlernetværk, hvor Shape Robotics har fået delvis eksklusivitet i Storbritannien, Tyskland, USA, GCC-landene og Singapore.

“Vi er rigtig glade for at have indgået i et samarbejde med GC Healthcare, da deres rensestationer kan komme til at spille en stor rolle i de studerendes tilbagevenden til skolen, ved deres sikre, hurtige desinficering af udstyr på skolerne.” siger CEO hos Shape Robotics, David Johan Christensen, og fortsætter:

“Vi er glade for at vores robotter igen kan komme i brug i skolerne, og at GC Healthcares rensestationer sikrer at de kan desinficeres grundigt inden de skifter hænder.”

Sådan virker rensestationen

Ved hjælp af UVC-lys kan stort set alle redskaber, værktøjer og andet udstyr som er besværlige at rengøre og f.eks. ikke tåler vand, sæbe eller sprit, desinficeres på et kort øjeblik i rensestationen. Hverken bakterier eller vira, som eks. SARS-CoV-2, også kendt som COVID-19 eller coronavirus, kan overleve 5 minutter i rensestationen.

Udover desinficering vil rensestationerne også oplade elektroniske enheder samt sikre dem imod tyveri og hærværk.Effekten af GC Healthcare’s UVC-lys er blevet dokumenteret gennem en test udviklet af anerkendte, danske forskere i samarbejde med bl.a. Novo Nordisk og SSI (Statens Serum Institut). Du kan læse mere om rensestationerne på vores hjemmeside www.shaperobotics.com/cleaning_stations/

Billede viser CCO i Shape Robotics Steen Lund (venstre), CEO i Shape Robotics David Johan Christensen (højre), CEO i GC Healthcare Ulrik Lindkvist (på robot) og bestyrelsesmedlem i GC Healthcare Jimmy Christian Link (på robot).

Gå ikke glip at vigtige nyheder 

Tilmeld dig Shape Robotics Investor nyhedsbrev her

Om Shape Robotics A/S

Shape Robotics har på få år opbygget en stærk og bemærkelsesværdig position på det globale EdTech-marked. Virksomheden har udviklet Fable, en unik modulær robot, der gør det let og sjovt for børn at konstruere og programmere robotter. Siden lanceringen af Fable i 2017 er tusindvis af robotter solgt og sendt til klasseværelser rundt om i verden.

Robotsystemet bidrager til inspirerende undervisning, der er med til at forberede de studerende til en omskiftelig fremtid, hvor digitale teknologier, kunstig intelligens og automatisering i stadig stigende grad præger familie- og arbejdsliv. Fable er en modulær robot, som studerende kan bygge på få sekunder. Robotsystemet er robust og kan bruges til at løse krævende opgaver. De studerende kan kode Fable, afhængigt af deres erfaring - fra simpel blokprogrammering til kodning i det avancerede Python-sprog. Fable inkluderer en bred vifte af undervisningsmateriale, udviklet af lærere til lærere. Shape Robotics tilbyder en komplet undervisningsløsning til uddannelsesinstitutioner fra 3. klasse til gymnasium og erhvervsskoler.

I 2020 lancerede Shape Robotics telepresence robot-systemet Fable Connect. Systemet gør det muligt for skoler at få studerende tilbage i klasseværelset ved hjælp af robotten som kommunikationsenhed. Produktet udvider virksomhedens tilbud og er blevet godt modtaget af de danske skoler. Hundredvis af Fable Connect-robotter bruges nu på skoler og hospitaler, primært af børn med langvarige sundhedsproblemer. Markedet for Fable Connect forventes at vokse og blive et vigtigt produkt for virksomheden i de kommende år.

Yderligere Information

Steen Lund, CCO, Shape Robotics A/S
Tel. (+45) 5351 1515
Email: steen@shaperobotics.com

David Johan Christensen, CEO, Shape Robotics A/S
Tel. (+45) 2685 0903
Email: david@shaperobotics.com

www.shaperobotics.com

Abonner

Multimedia

Multimedia