Shape Robotics øger omsætning med 600 pct. og lander positivt EBITDA-resultat
Danske Shape Robotics har i de tre første kvartaler af 2022 øget sin realiserede omsætning med 600 pct. i forhold til samme periode sidste år. Edtech-virksomheden kan i dagens Q3-regnskab desuden for første gang fremvise et positivt EBITDA-resultat og når centrale IPO-målsætninger tidligere end forventet.
Efter tre særdeles begivenhedsrige kvartaler i 2022 inklusiv fire opjusteringer, gennemført ledelsesskifte og etablering af en række stærke partnerskabsaftaler med blandt andet Altex, INACO og Samsung Electronics ser den danske EdTech-virksomhed med base i Farum nu den ambitiøse vækststrategi manifestere sig i kraftigt stigende omsætning og profitabilitet på driftssiden (EBITDA).
“I de første 9 mdr. af 2022 har vi nået en omsætning på mere end 36 mio. kr., en vækst på godt og vel 600 pct. set i forhold til samme periode sidste år. Samtidig kan vi vise et positivt EBITDA i det seneste kvartal på TDKK 423, og en forudser en markant forbedring af EBITDA for hele året set i forhold til samme periode sidste år,” fortæller CEO André Fehrn.
Selskabet forventer en historisk høj omsætning i årets 4. og sidste kvartal på ca. DKK 50 mio. og forventer også et positivt EBITDA i årets sidste kvartal, der endeligt afrapporteres i februar 2023.
Overgår IPO-forventninger godt et år før tid
I forbindelse med børsnoteringen fastsatte Shape Robotics sig et ambitiøst mål om at omsætte for DKK 55 mio. i 2023. Nu forventer ledelsen at overgå det oprindelige IPO-mål med omkring 50 pct. et helt regnskabsår før tid.
“Vi kan efter dette kvartalsregnskab med sikkerhed sige, at vi kommer til at realisere flere af vores børsnoteringsmål fra 2020 allerede i indeværende regnskabsår, dvs. et år tidligere end forventet. Vi har positioneret os i en nøglerolle i den europæiske uddannelsessektor med stærke strategiske partnerskabsaftaler, og nu kan vi med glæde sige, at vi også er profitable på driftssiden. Vi er i ledelsen overbeviste om, at vi kommer til at fortsætte med at se en eksponentiel vækst i de kommende år,” siger CEO André Fehrn.
Shape Robotics har mellem 4. kvartal 2021 og 2. kvartal 2022 forberedt virksomheden på at kunne skalere hurtigt og møde den store efterspørgsel både i Rumænien og i andre Central- og Østeuropæiske lande. Ved blandt andet at sikre lagerfaciliteter, oprette distributionsnetværket og foretage softwareopgraderinger er nettoresultatet stadig påvirket af finansieringsomkostninger fra kreditfaciliteter, som har været nødvendige for at finansiere lager og levering. Selskabet opnår dog alligevel en forbedring på næsten DKK 2 mio. i de første 9 mdr.
I 3. kvartal 2022 begyndte Shape Robotics for alvor at eksekvere på den fremlagte forretningsstrategi, som både indeholder strategiske partnerskaber og opkøb af aktuelle virksomheder herunder Video Technic Systems (‘VTS’) i september.
Ledelsen forventer ikke, at selskabets faste udgifter vil ikke ændre sig væsentligt over den næste periode, hvorfor en op-skalering i salget vil fremover i højere grad ende positivt på bundlinjen. Omsætningsforventningerne til 2022 ligger i spændet DKK 81-93 mio.
Indtager nøgle-position i markedet for digital uddannelse
CEO André Fehrn fortæller, at den accelererende digitale transformation grundlæggende er ved at ændre, hvordan samfund og økonomier og uddannelsessystemer fungerer og mange lande og regioner vil forberede sig på en fremtid, hvor teknologiforståelse bliver central for al udvikling. I takt med at verdens digitale kapacitet øges, er der et påvist stigende behov for stadig højere niveauer af digitaliseret uddannelse på tværs af alle aldersgrupper. Shape Robotics nøgleklare laboratorier bliver derfor stadig mere populære, ikke mindst i det nuværende hovedmarked.
Rumænien pt. er det perfekte udstillingsvindue både for os som virksomhed og for landet selv og fungerer som et fyrtårn inden for digital uddannelse blandt EU's medlemsstater.
“I begyndelsen af 2022 regnede vi med at nå en årsomsætning på DKK 42-47 mio. på grund af en stor ordre fra Rumænien. Vi regner nu med at lande et resultat, som er ca. 100 pct. højere end vores første forventninger i januar og har nu også etableret fundamentet for noget nær eksponentiel vækst fremadrettet,” siger CEO André Fehrn.
Yderligere oplysninger og investorrelationer
André Fehrn, CEO Shape Robotics A/S
Tlf. (+45) 2444 8556
Email: ir@shaperobotics.com
Rugmarken 18, 3520 Farum, Denmark
CVR-nr. 38322656
www.shaperobotics.com
Kommunikation:
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tel: +45 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co