Verdens største LED-tv på 90" nu ude i de danske butikker

Report this content

Verdens største LED-tv på imponerende 90”, Sharp LC-90LE757E, kan nu købes i de danske butikker. AQUOS 3D LED-tv, der er 1,2 meter højt, er tv’et til dig, der ønsker en tv-oplevelse tæt på virtuel virkelighed. Med den nyeste generation X-gen 3D-panel, der er udviklet og produceret af Sharp, er LC-90LE757E ikke blot globalt førende hvad angår størrelse men også billedkvalitet.

– Dette er tv’et for alle, der vil have det største tv uden at give afkald på billedkvaliteten. Vort 90” LED-tv overgår alt, hvad forbrugerne hidtil har oplevet med LED-tv og giver en fantastisk seeroplevelse, der er så medrivende, at det føles som om, du er en del af handlingen, siger Per-Martin Öhman, nordisk produktchef for Sharp Electronics Nordics.

– På trods af sin imponerende størrelse har LC-90LE757E et elegant design og er let og tyndt. Du kan sidde så tæt på som 3,5 meter og opleve en eksposition af farver fra skærmen med knivskarp gengivelse af detaljer, der næsten er større end i virkeligheden.

Takket være Sharps X-gen 3D-panel og en hurtig billedprocessor leverer flagskibet i Sharps AQUOS storskærmssortiment, LC-90LE757E, en uovertruffen billedkvalitet i 1080p HD-opløsning. Sharps Active Motion 200Hz-teknik og aktiv 3D i fuld HD giver filmelskere og sportsinteresserede fantastisk veldefinerede, levende billeder.

Naturligvis kan LC-L90LE757E vise alt det indhold, du kan ønske dig via AQUOS NET+ weblæser, hvormed du kan surfe på nettet, og kan nemt integreres med smarte, mobile enheder, få adgang til førsteklasses VoD-indhold og er klar til Skype. Med Sharps nye AQUOS Remote Lite app til både iOS og Android forvandles brugerens mobil til en fuldt fungerende fjernbetjening.

Tv’et har indbygget trippel HD-tuner (DVB-T2/DVB-C/DVB-S2) og en medieafspiller, som gengiver de fleste foto-, video- og musikformater fra USB eller direkte fra dit hjemmenetværk.

På trods af en længde på hele 2 meter giver det slanke design med en tynd ramme i sort, børstet aluminium tv’et et elegant udseende. Med en vægt på 64 kg (uden fod) og en dybde på under 12 cm kan det nemt monteres på en væg. Den direkte LED-baggrundsbelysning gør dette kæmpe-tv så energieffektivt, at det er mærket med den europæiske energimærkning A++.

Blandt de øvrige funktioner er Wallpaper, som forvandler dit tv til et kunstværk eller en fotoramme, når det står standby. Billedet vises med lav lysstyrke, så det ser ud som et rigtigt maleri, som passer i stil med rummet, bruger meget lidt strøm og kan desuden indstilles med en timer.

AQUOS LC-90LE757E kan købes i forretningerne nu og har en vejledende pris på kr. 99 995 kr.

For flere oplysninger
Per-Martin Öhman, nordisk produktchef for Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 70 513 0514, permartin.ohman@sharp.eu,
Birgitta Olsson, PR-chef Sharp Electronics (Nordic) AB, +46 70 644 4366, birgitta.Olsson@sharp.eu

Sharp Electronics (Europe) Ltd. med hovedkontor i London er det europæiske datterselskab af japanske Sharp Corporation, der er globalt førende opfinder og producent af audiovisuelt udstyr, kommunikations-, miljø-, informations- og medicoprodukter. Virksomheden har 4.200 ansatte fordelt på 26 afdelinger i Europa. Omsætningen i regnskabsåret 2011-2012 var på 3.488.963.000 dollar. For flere oplysninger: www.sharp.eu.

Tags:

Multimedia

Multimedia