Sherwin-Williams™ først med lancering af LED-hærdende løsninger til overfladebehandling af træ
Ny proces til overfladebehandling af træ vil give betydelige energibesparelser, mindskede vedligeholdelsesomkostninger og nedsat miljøpåvirkning.
Sherwin-Williams annoncerede i dag lanceringen af Becker Acroma™ LED-hærdende overfladebehandling af træ. I første omgang skal teknikken bruges til møbler til private hjem og kontorer, køkken- og badeværelsesindretninger samt indendørs træværk.
"LED-lamper genererer hverken høj varme eller forårsager dannelse af ozon. Da teknologien medfører lave temperaturer, bliver det muligt at overfladebehandle fyr og andre harpiksrige træsorter på en mere effektiv måde og dermed reducere antallet af kasserede produkter. I modsætning til traditionel UV-hærdning er Becker Acroma ™ LED-overfladebehandling optimeret til at udnytte UV-energi ved smala toppar av UV-energi, mer specifikt 365 nm eller 395 nm (+/-20 nm).smalle toppe af UV-energi, mere specifikt, 365 nm eller 395 nm (+ / -20 nm). Kombinationen af, at LED-lamper genererer mindre varme, næsten er fri for tungmetaller og ikke forårsager ozonforureninger, mindsker miljøbelastningen”, siger Klaus Mikkelsen, Generel Manager Danmark på Sherwin-Williams.
Producenter, der benytter LED-hærdende teknik i deres produktion, kan forvente sig samme høje niveau af overfladebehandlingen som med traditionel UV-hærdning, men med yderligere et antal omkostningsbesparende fordele. LED-teknik genererer energibesparelser på ca. 40 % og medvirker også til at nedsætte de samlede vedligeholdelsesomkostninger, fordi lysdiodernes levetid udgør titusindvis af timer. De første til at idriftsætte den nye LED-teknik bliver den svenske virksomhed BJS. De planlægger for indeværende at udskifte et antal UV-lamper i en af produktionslinjerne med LED-enheder.
"Vi har gennemført omfattende forskning og afprøvning for at nå til det punkt, hvor vi nu kan formidle LED-teknikkens fordele til vores træbehandlende kunder", siger Klaus Mikkelsen. "Vi kan tilbyde LED-hærdende løsninger til stort set alle overfladebehandlinger af træ, såvel klarlak og pigmenterede systemer”, sammenfatter han.
Kaj Johansson fra BJS er meget tilfreds med samarbejdet og ser frem til at begynde at bruge den nye LED-teknik. ”Sherwin-Williams ingeniører har bistået os med god support, og det har vi været meget glade for, da vi står over for en vigtig milepæl i udviklingen mod morgendagens overfladebehandling af træ. Skiftet fra traditionel UV-hærdende teknik til LED-hærdende teknik gennemføres ikke fra den ene dag til den anden. Vi har sammen gennemgået udformningen og ændringen af en produktionslinje, og vi har fået hjælp til både projektplanlægning og afprøvning fra start til slut, og det bevirker, at vi nu trygt kan se frem til de konkurrencefordele, som den nye teknik vil give os.”
Med Becker Acroma™ er Sherwin-Williams de første med LED-hærdende overfladebehandling af træ, en ny teknik, der gør det muligt for kunder at producere uovertrufne overfladebehandlingsresultater ved hjælp af den nyeste – og miljømæssigt bedste – proces.
Om Sherwin-Williams Product Finishes
Sherwin-Williams Product Finishes Division er takket være innovative produkter og ekstraordinær service førende inden for industriel overfladebehandling og byder på højteknologiske flydende og pulverbaserede overfladebehandlingsløsninger til producenter inden for metal-, plast- og træindustrien inden for områder som landbrugs- og entreprenørmaskiner, vindenergi, medicinsk diagnostik, elektronik, byggevareprodukter, militært udstyr, møbler, køkkener og badeværelser, gulve, pladeprodukter, indendørs og udendørs snedkerarbejde og andre former for overfladebehandling. Med et netværk inden for produktion, konstruktion og distribution, der spænder over seks kontinenter, er vi en global partner.
I vores bestræbelser på at hjælpe vores kunder til løbende forbedringer har vi alt det, der kræves, for at give vores kunder adgang til avancerede og innovative overfladebehandlingssystemer i form af omfattende tekniske ressourcer, ekspertise inden for design og farver såvel som både lokal og regional produktionssupport – og det hele på et globalt plan. For en bedre overfladebehandling - spørg Sherwin-Williams.™
Om virksomheden Sherwin-Williams
Sherwin-Williams er en førende virksomhed på globalt plan inden for udvikling, produktion og salg af overfladebehandling og dermed forbundne produkter. Virksomheden har mere end 32.000 medarbejdere og aktiviteter i 109 lande. Vi markedsfører os via 3.950 farvehandlere, bilforhandlere og industrielle forhandlere. Med et årligt salg på 7,8 milliarder dollars er vi den største producent af overfladebehandlingsprodukter i USA og nummer tre på verdensplan.