Delårsrapport pr. 31. marts 2011 - SimCorp A/S
SimCorps forretningsmæssige udvikling i årets første tre måneder har været tilfredsstillende, idet den kontraktligt sikrede omsætning for 2011 er 8 % højere end den tilsvarende i 2010, samtidig med at periodens nettoresultat er forøget med 97 %.
Sammenlignet med samme periode sidste år faldt nettoomsætningen for årets første tre måneder med 2 % til EUR 39,7 mio. Resultatet af primær drift, EBIT, blev for de første tre måneder på EUR 3,0 mio., hvilket er en stigning på 43 % sammenlignet med samme periode sidste år. For 2011 fastholdes forventningerne om en samlet omsætningsstigning på mindst 5 % i lokal valuta og en overskudsgrad på mindst 20 %.