Insideres handel med aktier i SimCorp A/S
I henhold til værdipapirhandelslovens § 28A følger hermed indberetning af transaktioner under fondskode DK0060495240 - SimCorp A/S.
Offentliggørelsen er baseret på tildelinger, som SimCorp A/S har gennemført til selskabets bestyrelse i forbindelse med selskabets ordinære generalforsamling den 23. marts 2015. SimCorp-aktierne overføres til bestyrelsesmedlemmerne efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2015. Bestyrelsesmedlemmerne skal beholde aktierne i minimum et år, fra overførslen er gennemført, dog under forudsætning af, at de i hele denne periode er medlemmer af bestyrelsen for SimCorp A/S.
Herudover har bestyrelsen i overensstemmelse med den af generalforsamlingen godkendte aflønningspolitik den 23. marts 2015 givet tilsagn om betingede aktier. Retten til de betingede aktier opnås efter 3 år under forudsætning om fortsat ansættelse. Derudover er endelig retserhvervelse betinget af en gennemsnitlig årlig minimumsvækst i omsætning og gennemsnitlig årlig resultatgrad efter skat i en 3 års periode. Opnås de to sidstnævnte betingelser kun delvist, reduceres antallet af aktier, der overdrages efter tre år.
Aktier:
Navn | Stilling | Tildelings-dato | Transaktionens karakter | Antal (stk.) | Kursværdi (DKK) |
Jesper Brandgaard | Bestyrelsesformand | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 1.464 | 312.461 |
Peter Schütze | Bestyrelsesnæstformand | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 878 | 187.391 |
Simon Jeffreys | Bestyrelsesmedlem / Formand revisionskomité | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 878 | 187.391 |
Hervé Couturier | Bestyrelsesmedlem | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 586 | 125.069 |
Patrice McDonald | Bestyrelses- og revisionskomitémedlem | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 732 | 156.230 |
Jacob Goltermann | Bestyrelses- og revisionskomitémedlem | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 732 | 156.230 |
Raymond John | Bestyrelsesmedlem | 24.03.2015 | Tildelte aktier | 586 | 125.069 |
Betingede aktier:
Navn | Stilling | Tildelings-dato | Transaktionens karakter | Antal (stk.) | Kursværdi (DKK) |
Klaus Holse | Administrerende direktør | 24.03.2015 | Tilsagn om betingede aktier | 11.854 | 2.530.000 |
Georg Hetrodt | Teknologidirektør | 24.03.2015 | Tilsagn om betingede aktier | 6.828 | 1.457.500 |
Thomas Johansen | Økonomidirektør | 24.03.2015 | Tilsagn om betingede aktier | 6.403 | 1.366.750 |
Markedet er NASDAQ OMX Copenhagen.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 8800).
SimCorp A/S