SimCorp A/S – Forløb af ordinær generalforsamling

Report this content

SimCorp A/S har i dag, den 23. marts 2015, afholdt ordinær generalforsamling, hvor følgende blev besluttet:

Regnskabsåret 2014 samt 2015

  • Selskabets reviderede årsrapport for 2014 blev godkendt.
  • Bestyrelsens forslag til revideret vederlags- og incitamentspolitik samt forslag til bestyrelsens vederlag for 2015 blev godkendt.
  • Forslaget til anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport for 2014 blev godkendt, idet der udbetales et udbytte på DKK 4,50 per aktie a DKK 1. Resten af overskuddet overføres til næste år.

Valg

  • Jesper Brandgaard blev genvalgt som formand for bestyrelsen og Peter Schütze som næstformand.
  • Hervé Couturier, Simon Jeffreys og Patrice McDonald blev genvalgt som medlemmer af bestyrelsen.
  • PwC blev genvalgt som selskabets revisor.

Ekstraordinært udbytte og kapital

  • Bestyrelsen blev bemyndiget til  at træffe beslutning om ekstraordinært udbytte.
  • Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet tilbagekøbe egne aktier for op til 10 % af aktiekapitalen inklusive selskabets nuværende beholdning af egne aktier.

Sprog

  • Forslaget om, at selskabets generalforsamling fremover kan afholdes på engelsk, blev vedtaget.
     

Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326 0000)
Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 6858, +45 2811 3828)

 

Selskabsmeddelelse nr.16/2015

Abonner