SimCorp A/S – opdatering af forventninger til regnskabsåret 2014
Selskabsmeddelelse nr. 1
5. januar 2015
I fortsættelse af Selskabsmeddelelse 54 af 18. december 2014 meddeler SimCorp hermed følgende opdateringer til forventningerne for årsregnskabet 2014.
Udover den allerede annoncerede nye ordre indgået 28. december 2014 har SimCorp i Q4 2014 indgået yderligere en mindre ny ordre i Central Europa om levering af SimCorp Dimension samt en ny ordre i USA om levering af SimCorp Coric.
Den nye licensordre indgået i Central Europa i Q4 2014 var ikke en af de ordrer hvor indgåelsen er blevet udskudt til 2015 som var nævnt i selskabsmeddelelse 54 fra 18. december 2014. Salg til eksisterende kunder overgik ligeledes forventningerne, som var basis for selskabsmeddelelsen af 18. december 2014.
Baseret på dette justerer SimCorp forventningerne for omsætningsvækst mål i rapporteret valuta til at være mere end 6% (tidligere omkring 4%). Forventningerne til EBIT margin i rapporteret valuta er nu over 23% (tidligere omkring 23%).
Målt i lokale valutaer forventer SimCorp ligeledes en omsætningsvækst på mere end 6% (tidligere omkring 4%). Forventningerne til EBIT margin målt i lokale valutaer er nu over 23% (tidligere omkring 23%). Som tidligere annonceret vil SimCorp offentliggøre årsrapporten for 2014 den 16. februar 2015.
Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til:
Klaus Holse, Administrerende Direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326 0000)
Thomas Johansen, Økonomi Direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 2811 3828)
Selskabsmeddelelse nr. 1/2015