SimCorp ansætter Jens Olivarius som ny global marketing- og kommunikationsdirektør
SimCorp, en førende leverandør af investment management løsninger og services til den globale finansielle sektor, meddeler at man har ansat Jens Olivarius som ny Head of Group Marketing & Communications.
Jens Olivarius kommer til SimCorp efter en imponerende karriere hos SAS Institute, hvor han har haft flere nøglepositioner, både i Danmark og internationalt. Senest var han senior director for Marketing & Communications i SAS Institutes nordiske region. Han har tidligere bestredet flere tunge ledelsesposter inden for marketing og kommunikation i SAS Institutes hovedkvarter i USA, hvor han har boet i mere end 10 år.
I en kommentar til ansættelsen siger Jens Olivarius: ”Jeg er utrolig glad for at blive en del af SimCorp. Firmaet har en imponerende historie og et fantastisk renommé. Dets unikke teknologi og services retter sig mod en fascinerende og dynamisk industri med et stort, uudnyttet potentiale. Jeg glæder mig virkelig til at blive en del af teamet.”
”Jens er virkelig en kapacitet inden for sit felt,” siger Klaus Holse, administrerende direktør i SimCorp. ”Hans erfaringer spænder over corporate communication, salg og marketing, og han har løbende demonstreret evnen til at opnå sin mål og levere resultater. Vi ser frem til at drage fordel af hans store, internationale baggrund, som skal bidrage til at drive SimCorps marketing og kommunikationsaktiviteter endnu videre.”
Jens Olivarius, der indtræder som medlem af SimCorps Group Management Committee, tiltrådte sin ny stilling den 1. juli 2014.
- - -
Spørgmål vedrørende denne meddelelse rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S, (+45 3544 8802, +45 2326 0000)
- - -
SimCorp
Siden 1971 har SimCorp leveret investerings- og porteføljestyringssoftware og relaterede services til verdens førende investment managers, kapitalforvaltere, fondsforvaltere, pensionskasser, forsikringsselskaber og formueforvaltere. Med udgangspunkt i selskabets verdensklasse softwareløsninger, SimCorp Dimension og SimCorp Coric, forsyner SimCorp verdens førende finansielle organisationer med de løsninger, de har brug for at minimere risiko, reducere omkostninger og støtte vækst. Noteret på fondsbørsen NASDAQ OMX i København, SimCorp er et globalt selskab, der dækker hele Europa, Nordamerika, samt Asia Pacific. For mere information, se www.simcorp.com.