SimCorp erhverver 100% af det associerede selskab Equipos Ltd.
SimCorp har i dag indgået en aftale om at erhverve de resterende 80 % af aktierne i Equipos Ltd. for et samlet kontant vederlag på GBP 8,3 mio. (EUR 10,0 mio.). Før erhvervelsen ejede SimCorp 20 % af aktierne i Equipos Ltd.
En del af købesummen er betinget af fortsat ansættelse af stifterne og nøglemedarbejdere i Equipos Ltd. Erhvervelsen træder i kraft den 1. marts 2014.
Med base i Storbritannien er Equipos Ltd. en førende leverandør af softwarerapporteringsydelser. Dets hovedprodukt - Coric Client Communications Suiten – anvendes allerede af nogle af SimCorps kunder. Equipos Ltd. har siden 2008 oplevet hurtig vækst i både omsætning og medarbejderantal.
Det er SimCorps forventning, at mange flere SimCorp Dimension kunder samt nye potentielle kunder vil tage Coric rapporteringsløsningen i brug under SimCorps fulde ejerskab.
Overtagelsen vil resultere i en regnskabsmæssig gevinst på ca. EUR 1,1 mio. i første kvartal 2014, hvilket er forskellen mellem værdien af den bogførte værdi af de 20 % ejerskab og købsprisen.
For hele året forventes overtagelsen af Equipos Ltd. at øge SimCorps totale omsætning med 2 %-points målt i både lokal og rapporteret valuta. På grund af visse engangsomkostninger i forbindelse med erhvervelsen forventes det, at overtagelsen vil påvirke SimCorps EBIT margin negativt med 0,5 %-points målt i både lokal og rapporteret valuta.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326 0000) eller+
Georg Hetrodt, Teknologidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 8900, +45 2713 1212) eller
Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 6858, +45 2811 3828)
Om Equipos Ltd.
Equipos Ltd er en førende international leverandør af specialist dokumenthåndtering, business process management- og kunderapporterings-løsninger til investerings- og formueforvaltningsselskaber. Dets hovedprodukt er den flere gange prisbelønnede Equipos Coric™ Client Communications Suite. Selskabet er grundlagt i 1999, beskæftiger ca. 50 personer og har kontorer i London, UK, Boston, USA, Toronto, Canada samt et teknologicenter i Wolverhampton, UK. For mere information om Equipos Ltd., se venligst www.equiposgroup.com.
Om SimCorp
Siden 1971 har SimCorp leveret investerings- og kapitalforvaltningssoftware og -services til verdens førende finansielle institutioner, asset managers, fondsforvaltere, forsikringsselskaber, pensionskasser, investeringsforeninger og realkreditselskaber. SimCorps avancerede softwareløsninger forsyner internationale finansielle institutioner med de nødvendige redskaber til at begrænse risici, nedbringe omkostninger og muliggøre vækst. SimCorp er et globalt selskab, som dækker hele Europa, Nordamerika og Asia Pacific. SimCorp er børsnoteret på NASDAQ OMX Nordic og er dedikeret til at understøtte den internationale finansielle branche, dens kunder og investorer. For mere information om SimCorp, se venligst www.simcorp.com
Selskabsmeddelelse nr. 10/2014