SimCorp opdaterer sine forventninger til resultatet for 2013
Som følge af det fortsatte høje aktivitetsniveau inden for professional services fra tredje til fjerde kvartal 2013 og et højt niveau på licenskontrakter underskrevet i fjerde kvartal 2013 opdaterer SimCorp sine forventninger til de finansielle resultater for 2013 og forventer nu:
- En omsætningsvækst målt i lokal valuta mellem 9,5 % og 10 % (tidligere udmeldt over 8 % i lokal valuta)
- EBIT-margin i rapporteret valuta (EUR) mellem 23,5 % og 24 % (tidligere udmeldt over 23 %)
Valutakurspåvirkningen af omsætningen forventes at være på linie med det niveau, der blev indikeret i forbindelse med præsentationen af delårsrapporten for tredje kvartal 2013, dvs. en negativ påvirkning af omsætningen på ca. EUR 5 mio. for hele året.
De opdaterede forventninger er baseret på præliminære og ikke-reviderede tal per ultimo december 2013.
SimCorps årsrapport for 2013 vil blive offentliggjort den 25. februar 2014, hvor SimCorp også vil kommentere på forventningerne for 2014.
Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:
Thomas Johansen, Chief Financial Officer, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 2811 3828)
Klaus Holse, Chief Executive Officer, SimCorp A/S (+45 3544 8800, +45 2326 0000)
Selskabsmeddelelse nr. 01/2014