SimCorp udnævner ny CFO

Report this content

SimCorp meddeler, at man har udnævnt Michael Rosenvold, 49, til ny økonomidirektør (CFO). Michael Rosenvold træder ind i SimCorp’s Executive Management Board og bliver ansvarlig for at lede selskabets globale finans-, IT-, procurement-, investor relations- og juridiske teams.

Michael kommer til SimCorp fra ingeniør-, design- og konsulentvirksomheden Rambøll, hvor han har været group CFO siden 2008. Inden da besad han CFO- og investor relations-stillinger hos den globale facility-servicevirksomhed, ISS. I den tidlige del af sin karriere var Michael ansat som revisor hos Arthur Andersen i København og Chicago i mere end fem år.

I en kommentar til ansættelsen af Michael Rosenvold siger SimCorp’s bestyrelsesformand, Jesper Brandgaard: ”Det er en fornøjelse at byde Michael velkommen som ny CFO hos SimCorp. Michael har allerede vist sit værd i lignende stillinger hos andre store internationale virksomheder, og jeg er overbevidst om, at hans erfaring og performance-fokus vil blive et aktiv for SimCorp i vores fortsatte vækst.”

Michael Rosenvold vil tiltræde sin nye stilling senest den 1. oktober, 2017. SimCorp’s nuværende midlertidige CFO, Søren Strøm, vil blive i sin stilling minimum til Michael Rosenvold er tiltrådt.

Michael Rosenvold’s vederlag i SimCorp er i overensstemmelse med den vederlagspolitik, som er vedtaget af generalforsamlingen den 29. marts 2017. Som en del af Michael Rosenvold’s kontrakt er det aftalt, at han vil blive tildelt en særlig engangskompensation bestående af betingede aktier til en markedsværdi af DKK 5.000.000, som overdrages over en 5-års periode. De betingede aktier tildeles under forudsætning af, at Michael Rosenvold fortsat er ansat som CFO i SimCorp på overdragelsestidspunkterne. Yderligere er de betingede aktier betinget af, at Michael Rosenvold har investeret i aktier i SimCorp modsvarerende en markedsværdi på minimum DKK 2.500.000 senest den 1.oktober 2017.

 

Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:

Klaus Holse, Chief Executive Officer, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326 0000)

Anders Crillesen, Group External Communications Manager, SimCorp A/S, (+45 3544 6474, +2779 1286)

 

 

Selskabsmeddelelse nr. 9/2017

Abonner

Multimedia

Multimedia