SimCorps Årsrapport 2008

Report this content
SimCorps bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens årsrapport for
2008. Af årsrapporten fremgår blandt andet, at selskabet fastholdt det
rekordhøje resultat af primær drift (EBIT) fra 2007 og opnåede en EBIT på EUR
38,4 mio. (DKK 286 mio.). Overskudsgraden blev på 22,0 %. Nettoomsætningen steg
med 11 % til EUR 175 mio. (DKK 1,3 mia.). 

Årsrapporten er i sin helhed indsendt til NASDAQ OMX Copenhagen A/S i
elektronisk form og er endvidere tilgængelig på SimCorps website
www.simcorp.com, sammen med udvalgte opgørelser for fjerde kvartal 2008. 

Investormøde
SimCorps direktion vil præsentere årsrapporten på et investormøde fredag den
27. februar 2009, kl. 9:00 på selskabets adresse, Weidekampsgade 16, 2300
København S. Mødet er åbent for alle. Der er endvidere mulighed for at deltage
i mødet via webcast
(http://webcast.zoomvision.se/denmark/clients/simcorp/090227/), hvor der også
vil være mulighed for at stille spørgsmål online via e-mail. 

Præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SimCorps website www.simcorp.com.