SimCorps Årsrapport 2012

Report this content

SimCorps bestyrelse har i dag behandlet og godkendt koncernens årsrapport for 2012. Af årsrapporten fremgår blandt andet, at selskabet øgede nettoomsætningen med 7 % til EUR 209 mio. (DKK 1,56 mia.) og opnåede et resultat af primær drift, EBIT på EUR 46,9 mio. (DKK 350 mio.).  Overskudsgraden blev 22,4 %. SimCorps kontraktligt sikrede omsætning er ved indgangen til 2013 EUR 150 mio., hvilket er EUR 16 mio. højere end ved indgangen til 2012. SimCorp har indgået tre licenskontrakter med nye kunder i de første to måneder af 2013. SimCorp forventer omsætningsvækst på niveau med 2012, hvilket vil sige mindst 5% målt i lokal valuta, og en overskudsgrad (EBIT) på mindst 22%.

Bestyrelsen vil på selskabets generalforsamling foreslå, at der udbetales et udbytte på EUR 20 mio., svarende til DKK 35,00 pr. aktie á DKK 10. Såfremt der ikke opstår konkrete behov for likviditet, forventer SimCorp derudover at fortsætte aktietilbagekøb i 2013, hvor det er intentionen at tilbagekøbe for EUR 25 mio. i de næste 6 måneder.

Årsrapporten er i sin helhed indsendt til NASDAQ OMX Copenhagen A/S i elektronisk form og er endvidere tilgængelig på SimCorps website www.simcorp.com, sammen med udvalgte opgørelser for fjerde kvartal 2012.

Investormøde

SimCorps direktion vil præsentere årsrapporten på et investormøde torsdag den 28. februar 2013, kl. 9:00 på selskabets adresse, Weidekampsgade 16, 2300 København S. Mødet er åbent for alle, og der er endvidere mulighed for at deltage i mødet via følgende webcast link, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål online via e-mail: http://storm.zoomvisionmamato.com/player/simcorp/objects/v19chtmj/.

Præsentationen vil efterfølgende kunne ses på SimCorps website www.simcorp.com.

Henvendelse vedrørende denne meddelelse rettes til:
Klaus Holse, Administrerende direktør, SimCorp A/S (+45 3544 8802, +45 2326 0000)
Thomas Johansen, Økonomidirektør, SimCorp A/S (+45 3544 6858, +45 2811 3828)


Selskabsmeddelelse nr. 12/2013