SIX Telekurs lancerer bæredygtighedsindekser i Norden
I dag har SIX Telekurs, i samarbejde med Ethix Advisors lanceret en række bæredygtighedsindekser for Norden med navnet SIX STAR. De nye indekser opfylder markedsefterspørgslen på markedet, og den underliggende bæredygtighedsanalyse danner grundlag for en dialog mellem investor og virksomhed.
I alt er de 260 mest handlede virksomheder i Danmark, Finland, Norge og Sverige blevet analyseret ud fra kriterier for selskabsstyring, miljø og socialt ansvar, hvoraf de 25 højest placerede i de respektive lande samt i Norden indgår i SIX STAR. Harry Matilainen, senior indeksanalytiker hos SIX Telekurs kommenterer: ”Vi har gennem længere tid oplevet en stor efterspørgsel blandt vores kunder efter bæredygtigheds-indekser, og nu er vi i stand til at tilbyde det til dem. Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Ethix. Vi supplerer hinanden med specialviden, SIX Telekurs med indeksberegning og Ethix virksomhedsanalyse.” Ulrika Hasselgren, adm. direktør i Ethix SRI Advisors siger: ”Vi tror på, at fremhæve gode eksempler for at fremme i spørgsmålet om bæredygtighed. Analysen er derfor blevet udviklet til at være værdiskabende for både investorer og virksomheder.” SIX STAR er bæredygtighedsindekser med lave investeringsomkostninger, som er et velegnet grundlag for investeringsprodukter og som kan anvendes som sammenlignings-indekser. SIX STAR består af fire landeindekser og et nordisk indeks. • SIX STAR Denmark Sustainability Index 25 • SIX STAR Finland Sustainability Index 25 • SIX STAR Norway Sustainability Index 25 • SIX STAR Sweden Sustainability Index 25 • SIX STAR Nordic Sustainability Index 25