• news.cision.com/
  • Skyscanner/
  • Hver tredje forælder synes, det er sjovere at holde ferie uden børn – Børnene begrænser forældrenes valg af ferie til udlandet

Hver tredje forælder synes, det er sjovere at holde ferie uden børn – Børnene begrænser forældrenes valg af ferie til udlandet

Report this content

En ny undersøgelse fra Skyscanner.dk viser, at dystre 97 procent af forældrene føler, at børn er begrænsende i forhold til beslutningen om, hvor udlandsferien skal gå hen. Og så meget som en tredjedel erkender, at det er sjovere at holde ferie uden børnene. 

Når par ændrer familiesituation og får børn, ændrer deres rejsevaner sig også. Friheden til at rejse præcis derhen, hvor man vil, mindskes, når man rejser som børnefamilie. 28 procent oplyser, at den primære årsag ganske enkelt er, at det er dyrere at rejse med hele familien.

15 procent af respondenterne svarer, at de begrænser sig til kortere distancer, når de rejser med børn, for at flyvningen ikke skal blive trættende for børnene. 9 procent undgår meget varme rejsemål, og 4 procent går uden om eksotiske steder for at undgå, at børnene ikke kan lide maden.

– En tredjedel af alle forældre svarede, at det er sjovere at holde ferie uden børn. Dette kan hænge sammen med, at 50 procent føler, at ferierejsen er en chance for at koble af og slippe hverdagen, snarere end muligheden for at få mere kvalitetstid med familien, siger Skyscanners Mary Porter, der selv er mor.

Det er ikke altid let at blive enige om, hvor familien skal rejse hen på ferie. Undersøgelsen viser, at forældre og børn har forskellige mål og ønsker, når det handler om drømmerejsemål. USA er dog favoritten hos begge grupper.

HITLISTE OVER DRØMMEREJSEMÅL

For børn
  1. USA
  2. Spanien
  3. Australien
  4. Sydafrika
  5. Frankrig
For voksne
  1. USA
  2. Thailand
  3. Australien
  4. New Zealand
  5. Italien

Også når det gælder aktiviteter på ferien, er der en del meningsforskelle mellem børn og forældre. Halvdelen af alle børn mener, at en dag i et vandland er den sjoveste aktivitet, hvilket kun tolv procent af forældrene er enige i. Hvis forældrene får lov at vælge, foretrækker 42 procent en dag på stranden – et valg, som kun gælder for 13 procent af børnene.

– Samtidig med, at det er fantastisk sjovt at rejse med børn, så kan der også være stunder, hvor det føles frustrerende ikke længere at kunne gøre, som man vil, og de valg, som man træffer, ikke føles som ens egne. Og når man tænker på, at forældre altid er ”på vagt” og ser efter børnene, er det ikke så underligt, at mange længes efter en stille stund, hvor de bare kan koble af, siger Mary Porter.

Pressekontakt

Kajsa Villman, Pressekontakt Skyscanner

kajsa@agency.se

Mobil: +46 (0)709 152 593

Hovednummer: +46 (0)8 410 818 00

Om Skyscanner

Skyscanner er Europas førende site for billige flyrejser. Brug vores smarte værktøj, som søger på 600 flyselskaber for at finde de billigste dage at flyve på og de billigste destinationer at flyve til. Følg os på Twitter og Facebook.

Tags:

Dokumenter og links