• news.cision.com/
  • SodaStream/
  • Den populære konkurrence kommer nu også til Danmark: SodaStream arrangerer Non Plastic Waste Innovation

Den populære konkurrence kommer nu også til Danmark: SodaStream arrangerer Non Plastic Waste Innovation

Report this content

SodaStream lancerede i 2019 konkurrencen Non Plastic Waste Innovation[1] 2019 blandt svenske unge. Nu kommer konkurrencen også til Danmark. Ambitionen er at opmuntre danske unges iværksætterånd og interesse for bæredygtighed – i dette tilfælde i kampen mod plastforurening.

[1] Tidligere udgaver af konkurrencen gik under navnet ”Anti Plastic Innovation of the Year”

Plastforbruget i verden er et stort miljøproblem, som først og fremmest truer livet i havet, da en stor del af plastaffaldet ender i havet. Noget som blandt andet har ført til, at hele 270 marine arter har siddet fast i plastaffald eller spøgelsesnet i henhold til tal fra WWF.[1] Sodastream har i mange år engageret sig i spørgsmålene omkring den negative effekt plast har på vores miljø, hvilket også blev startskuddet til konkurrencen Non Plastic Waste Innovation. Formålet med konkurrencen er at skabe øget bevidsthed omkring problematikken, og den henvender sig til unge mellem 15 og 20 år. Det nye i år er, at konkurrencen udvides til ud over Sverige også at omfatte både Danmark og Norge.

Med konkurrencen Non Plastic Waste Innovation 2021 vil SodaStream give unge miljøforkæmpere en mulighed for at vise deres bedste ideer, som kan hjælpe danskerne med at reducere deres plastforbrug. Konkurrencen finder sted mellem den 12. april og den 23. maj, hvor vinderbidraget belønnes med et stipendium på 7.500 DKK.

– Det er meget positivt, at konkurrencen har fået så god respons, at vi kan udvide den til også at omfatte Danmark. Mange unge er meget engagerede i miljøspørgsmål, og ”Greta-effekten” har resulteret i, at vi i de foregående år har fået mange innovative og spændende bidrag. Vi håber at kunne engagere mange unge danskere, så vi kan fremme den unge danske iværksætterånd og skabe yderligere bevidsthed og flere løsninger vedrørende vores plastforbrug, udtaler Mats Ajpe, Marketing Director på SodaStream Nordics.


Få flere oplysninger ved at kontakte:
Peter Larsson, pressekontakt
Tlf.: +46 (0)736 64 04 48
E-mail: peter@agency.se

Om SodaStream:

SodaStream®, der er verdens førende producent og distributør af sodavandsmaskiner, har aktiviteter i 46 lande med produkter i mere end 80.000 butikker på fem kontinenter. SodaStream gør det muligt og nemt for forbrugere at forvandle almindeligt postevand til danskvand og tilsætte vandet smag på få sekunder. Ved at gøre almindeligt postevand sjovere og mere spændende hjælper SodaStream forbrugere til at drikke mere vand. SodaStreams sodavandsmaskiner tilbyder et innovativt alternativ for forbrugere, som ikke længere vil købe sodavand eller danskvand på flaske. SodaStream fremmer menneskers sundhed og velvære, værner om miljøet, er omkostningseffektiv, fleksibel og sjov at bruge. Du kan læse mere om, hvordan SodaStream gør vand mere spændende ved at følge SodaStream på Facebook, Instagram og YouTube. Besøg gerne: www.sodastream.dk
[1] https://wwwwwfse.cdn.triggerfish.cloud/uploads/2019/03/plastrapport-2019-wwf-international-solving-plastic-pollution.pdf

Dokumenter og links