Giv din virksomhed en god start
Sorø Erhverv inviterer til informationsmøde for iværksættere.
Kom til informationsmøde for iværksættere og bliv klogere på, hvad din forretningsplan skal indeholde, og hvordan du markedsfører din virksomhed.
Erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg har rådgivet iværksættere gennem mange år. Han siger:
- Mange kommer med en rigtig god idé, men har ikke tænkt ret meget over, hvordan de vil markedsføre deres virksomhed. Derfor sætter vi særligt fokus på markedsføring, så fremtidens virksomheder kan komme godt fra start. Selv det bedste produkt samler støv på hylden, hvis ikke kunderne ved, at det findes!
På mødet kan du udover erhvervschefen også møde Tina Nisted Ekstrøm fra Nisted Bruun reklamebureau, som giver gode råd om netop markedsføring.
Du kan også møde iværksætter Jeannette Bernholm, som kan fortælle historien om sin virksomhed, som har udviklet sig i flere spændende retninger, siden hun grundlagde den.
Informationsmødet gennemføres i samarbejde med Slagelse Erhvervscenter.
Tid og sted
Tirsdag den 17. februar kl. 18.30-21.00 i Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø. Tilmelding til erhvervsservice@soroe.dksenest den 16.februar.
Du kan også vælge at deltage i mødet i Slagelse onsdag den 18. februar kl. 18.30-21.00 på Slagelse Erhvervscenter, Willemoesgade 2C, 4200 Slagelse. Tilmelding til bolette@slagelseerhvervscenter.dk senest den 16. februar.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål, så kontakt erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg på telefon 29 32 56 92.
Tags: