Lad os få privat vækst – i alle dele af landet

Report this content

Hvad skal der til, for at få erhvervslivet til at trives i alle dele af landet? Det er temaet på en konference i Sorø den 9. oktober. Sorø Kommune, Region Sjælland og Djøf Privat står bag konferencen og har inviteret erhvervsminister Brian Mikkelsen og andre til at give deres bud på løsningerne.

Vilkårene for det lokale erhvervsliv og virksomhedernes evne til at tiltrække nye kompetencer er afgørende for væksten i et lokalområde. Sorø Kommune, Region Sjælland og Djøf Privat vil på en konference 9. oktober sætte fokus på, hvordan det offentlige kan styrke landets lokale virksomheder, så de får udnyttet deres vækstpotentiale. Og sådan at virksomhederne i større omfang får brugt akademikere til nogle af de mange udfordringer.

Konferencen finder sted på Sorø Kunstmuseum.

Gert Jørgensen, borgmester i Sorø Kommune, siger:

”Virksomhederne i Sorø Kommune er rigtig gode til at skabe jobs, og der findes naturligvis ikke én enkelt opskrift på, hvordan man skal gøre. Som kommune lægger vi stor vægt på at skabe gode rammebetingelser for vores virksomheder, ligesom vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe med at skaffe den fornødne arbejdskraft og facilitere netværk mellem virksomhederne. Vi ved også erfaringsmæssigt, at det for nogle virksomheder kan være en god idé at åbne døren for akademisk arbejdskraft, fordi man især i små og mellemstore virksomheder måske her får et andet input, man kan bruge til at udvikle sin virksomhed.” 

En anden af initiativtagerne til konferencen er Henrik Funder, der er formand for Djøf Privat. Han peger på, at akademikernes værdi for virksomhederne er stor og veldokumenteret. Senest i en undersøgelse som Epinion udarbejdede for Akademikernes A-kasse og Djøf.

”Vi ved, at de virksomheder, der ansætter deres første akademiker, set over en treårig periode har en højere sandsynlighed for at overleve. Disse virksomheder ansætter også flere medarbejdere og opnår en bedre bundlinje. Der er derfor al mulig grund til at skubbe på for at få flere akademikere ud i de mange mindre virksomheder, som ingen har. For os handler denne debat om at få udnyttet det kæmpe potentiale, der ligger for privat vækst lokalt – i hele Danmark.”

På konferencen medvirker blandt andre erhvervsminister Brian Mikkelsen, underdirektør i Dansk Erhverv Niels Milling og Mahad Huniche, der direktør for PFI i Region Sjælland. Sammen med Sorø Kommunes borgmester, Gert Jørgensen, og Henrik Funder, formand for Djøf Privat, vil de kaste sig ind i en debat om, hvordan vi bliver bedre til at skabe den private vækst lokalt.

På konferencen vil der også være lejlighed til at møde organisationer, institutioner og virksomheder, der deler deres erfaringer og tanker om lokal udvikling.

Tid: 

Mandag 9.oktober 2017

8.30 – 16.30

Sted:

Sorø Kunstmuseum, Sorø

PWC er sponsor på forplejning under arrangementet.

Der er 100 pladser på konferencen, som fordeles efter 'først til mølle' princippet. For yderligere information omkring tilmelding kontakt Erhvervschef Laila Carlsen, Sorø Kommune på mail lbc@soroe.dk

Pressen er velkommen.

Kontakt:

Pressemedarbejder Simon Oxby, Djøf på mobil: 6062 2282.

Erhvervschef Laila Carlsen, Sorø Kommune på mobil: 2026 5081

Sorø Erhverv
Sorø Erhverv er virksomheders indgang til kommunen. Vi hjælper med råd og vejledning i forhold til at starte og drive en virksomhed i Sorø Kommune. Vi samarbejder både regionalt med Region Sjælland, nationalt med ministerier og erhvervsorganisationer og internationalt med forskellige EU-institutioner.

Tags:

Multimedia

Multimedia