Spanair indtager en førende position i rejsemarkedet mellem Danmark og Spanien med det nye og unikke koncept: "Smart ser
Spanair indtager en førende position i rejsemarkedet mellem Danmark og Spanien med det nye og unikke koncept: "Smart service, smart prices" · Enkeltbilletter fra 595 kr. · Fremragende forbindelser mellem Danmark og 17 af de vigtigste spanske destinationer, herunder de Kanariske Øer og Balearerne · Ny direkte rute mellem København og Ibiza · Ny og forbedret service om bord, herunder udvalgte retter fra middelhavskøkkenet · Billetter på Business Class fra 995 kr. Spanair er klar til at indtage en førende position i rejsemarkedet mellem Danmark og Spanien via det unikke nye koncept "smart service - smart prices", som er en del af selskabets strategi med henblik på at positionere sig som Spaniens mest nyskabende kvalitetsflyselskab. Spanair har allerede sat nye standarder i luftfartsindustrien med sin Punktlighedsgaranti, og vil nu give endnu bedre service og værdi for pengene til både fritids- og forretningsrejsende. "Mens andre flyselskaber skærer ned på servicen for at kunne tilbyde deres 'nye' priser, indfører Spanair nye menu-, underholdnings- og shoppingkoncepter om bord, samtidig med at priserne sættes ned", siger Lars Nygaard, Chief Commercial Officer hos Spanair. Spanairs nye koncept "smart service - smart prices" er baseret på: Smart Service Spanair giver, som flyselskabet med speciale i flyvninger til Spanien, den rejsende en behagelig oplevelse af høj kvalitet. Servicekonceptet inkluderer forbedrede menuer baserede på middelhavskøkkenet, shopping og underholdning om bord, og et varmt og venligt flersproget kabinepersonale, samtidig med at selskabet tilbyder lave og fleksible priser. Smart Prices For Spanair er fleksibilitet og lave priser vejen til større loyalitet og kundetilfredshed. Med dette i tankerne har vi indført lave priser på enkeltbilletter og forenklede betingelser med ekstra produkter til faste beløb: - Enkeltbilletter fra 595 kr. mellem København og Barcelona eller Ibiza. - Mulighed for at ændre eller annullere billetter frem til dagen før afrejse. - Mulighed for at tilføje ekstra forbindelser fra 310 kr. til 17 af de vigtigste spanske destinationer, inklusive de Kanariske Øer og Balearerne. Ekstra forbindelser kan også tilføjes for rejser mellem provinsen og København. - Mulighed for opgradering fra Economy Class til Business Class for 400 kr. - Enkeltbilletter på Business Class fra 995 kr. Udvidet rutenet Spanair, som har det mest omfattende rutenet mellem Skandinavien og Spanien samt 15 års erfaring i at servicere disse markeder, udvider sit nuværende rutenet, der forbinder København og Stockholm med Madrid og Barcelona, med nye ruter mellem Oslo og Madrid og nu også mellem København og Ibiza. "Vi ser frem til her til sommer at blive det første flyselskab med direkte flyvninger mellem og København og Ibiza. Denne fascinerende ø er velkendt i Danmark, og vi er overbeviste om at det vil blive en succeshistorie", siger Lars Nygaard, Chief Commercial Officer hos Spanair. Frequent Flyer Programs Spanair tilbyder endvidere frekvente rejsende muligheden for at optjene og indløse point via Spanair Plus-loyalitetsprogrammet, som er tilknyttet programmerne hos partnerne i Star Alliance. Via disse programmer kan medlemmer af SAS EuroBonus også optjene og indløse point, herunder basispoint, på flyvninger opereret af Spanair. Nydesignet website Kunderne kan nu booke Spanair-billetter online på deres eget sprog samt reservere hotel og bil via det nydesignede website www.spanair.com. Spanair har mere end 600 daglige afgange til 150 destinationer opereret af en moderne flåde på 54 fly og i codeshare med Spanairs samarbejdspartnere. Siden april 2003 har Spanair været fuldgyldigt medlem af Star Alliance, som er det mest succesfulde og ansete globale luftfartsnetværk i verden. Kontakter: Lars Nygaard Chief Commercial Officer Spanair Tlf.: +34 667 697 332 E-mail: lnygaard@spanair.es Coro Navarro / María Navarro Heads of PR & Corporate Affairs Spanair Tlf.: +34 91 343 30 32/ +34 971 745 170 E-mail : cnavarro@spanair.es / mnavarro@spanair.es ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/01/20040401BIT00320/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2004/04/01/20040401BIT00320/wkr0002.pdf