SSAB introducerer fem nye produkter med optimerede egenskaber
SSAB introducerer nu fem nye produkter – eller "familier" og hver produktfamilie har optimerede egenskaber til krævende produktion og applikationer. SSAB produkterne er designet til optimal performance i vore kunders produktionsprocesser; SSAB Domex, SSAB Boron, SSAB Form, SSAB Laser® Plus og SSAB Weathering.
"Kunderne vil vide, hvad et produkt har at byde på, ikke hvor eller hvordan det er produceret. Derfor giver det mening at gruppere vore produkter efter, hvordan de anvendes," siger Olavi Huhtala, chef for SSAB Europe. "Så bliver det meget lettere at finde det rigtige stål til den rigtige opgave. Vi har udviklet de optimerede produktfamilier ved at kombinere nyeste teknologi med det bedste fra vore tidligere produkter."
Med de nye produkter får SSAB´s kunder også direkte adgang til de omfattende muligheder for teknisk support og fælles produktudvikling som SSAB tilbyder. Kunderne er meget velkomne til at kontakte SSAB med henblik på en snak om hvordan de kan forbedre deres produktivitet. Det kan ske gennem anbefalinger til optimering af produktionsprocesser og/eller teknisk support.
Fusionen mellem SSAB og Ruukki har ført til en omstrukturering af SSAB´s samlede produktprogram. Sidste år introducerede SSAB en række nye produkter og med en kommende relancering af Docol-brandet til bilindustrien vil SSAB´s produktprogram være komplet.
Familierne under SSAB-navnet, der introduceres i dag, omfatter varmvalsede plader, varm- og koldvalsede bånd, metalbelagte produkter samt rør og profiler.
SSAB´s nye optimerede produkter er:
SSAB Domex
SSAB Domex er en serie af konstruktionsstål med fremragende koldformningsegenskaber der sikrer øget produktivitet og ensartet resultat.
SSAB Boron
SSAB Boron er et hærdbart stål til nem og ensartet produktion af slidstærke produkter, der hærdes i kundens egen produktion.
SSAB Form
SSAB er det rigtige valg til stansning, dybtrækning, bukning og andre formningsprocesser specielt til store serier der kræver ensartede egenskaber.
SSAB Laser® Plus
SSAB Laser® Plus er et konstruktionsstål til effektiv laser-, vand- og plasmaskæring. Med den garanterede planhed og spændingsfri plade sikrer den en mere lønsom produktion samt bedre kvalitet af slutproduktet.
SSAB Weathering
SSAB Weathering og COR-TEN® giver kunderne markedets bredeste program af konstruktions- og højstyrkestål i korrosionstræge stålkvaliteter.
www.ssab.com
For yderligere information – kontakt venligst:
Jan Meier, Country Manager Danmark, tlf. +45 40 38 20 73
Johan Broback, projektleder SSAB Brand Products, tlf. +46 70 204 5773
SSAB er en Nordisk og USA baseret stålproducent. SSAB markedsfører værdiskabende produkter og tjenesteydelser i tæt samarbejde med sine kunder for en stærkere, lettere og mere bæredygtig verden. SSAB har medarbejdere i mere end 50 lande. SSAB har produktionsanlæg i Sverige, Finland og USA. SSAB er noteret på NASDAQ OMX Nordic Exchange i Stockholm og sekundært noteret på NASDAQ OMX i Helsinki.