DigiPlex certificeret Great Place to Work® for andet år i træk

Report this content

København, Danmark, 31. januar 2020 DigiPlex, som er markedsledende i Norden indenfor innovative, bæredygtige og sikre datacentre, er stolt over at kunne meddele, at virksomheden er blevet certificeret som Great Place To Work® for andet år i træk.

81% af medarbejderne var enige i, at DigiPlex er et godt sted at arbejde, hvilket er et godt stykke over kravet (70%) for at opnå certificering. Det er en stor ære at opnå status som Great Place to Work®, men endnu vigtigere er det, at det viser, at DigiPlex lytter til og agerer på, hvad medarbejderne siger er godt og skidt – i deres arbejdsliv.

Dette års resultater viste fremskridt på flere vigtige områder:

  • Medarbejderne er enige om, at de opfordres til at skabe god balance mellem arbejde og fritid - en stigning på 9% til 84%.
  • 90% mener, at de har en høj grad af ansvar i deres arbejde, hvilket er en stigning på 7% fra sidste år.
  • 84% er enige i, at særlige begivenheder fejres, hvilket også er en stigning på 7%.
  • Der var især markante forbedringer blandt de kvindelige medarbejdere, hvor 91% var enige i, at forfremmelser gik til dem, der fortjente det, hvilket er en forbedring på 29% fra sidste år.

Haakon Holm-Knapstad, HR-direktør, udtaler: ”DigiPlex arbejder målrettet på at fastholde sin førerposition, ikke kun hvad angår omsætning og miljømæssig bæredygtighed, men også som en foretrukken arbejdsplads i den nordiske datacenterbranche, der er under hastig forandring. Samarbejdet med Great Place to Work® bidrager til at sikre den bedst mulige oplevelse på arbejdet for hver enkelt medarbejder og er en vigtig del af vores indsats over for medarbejderne. Vi er stolte over igen at blive anerkendt som Great Place to Work.”

 Selvom DigiPlex nu er blevet kåret som Great Place to Work to år i træk og har opnået mange positive resultater, har ledelsen dog også bemærket, at den overordnede tilfredshed med DigiPlex som et godt sted at arbejde er faldet en anelse og er derfor indstillet på at lære af såvel fremgang som tilbagegang.

Haakon Holm-Knapstad tilføjer: ”Vi kan stadig forbedre vores medarbejderes arbejdsliv. En ting, vi tydeligt kan se af resultaterne og kommentarerne fra vores medarbejdere, er, at vi skal blive bedre til at kommunikere. Vi giver vores medarbejdere højest prioritet, og vi skal være bedre til at informere dem. Det er et af mine personlige mål i 2020.”

Jannik Krohn Falck, administrerende direktør i Great Place to Work, har følgende kommentar til DigiPlex’s resultater: ”Tillykke til DigiPlex med igen at blive kåret som et Great Place to Work. En fornøjelse at se fremgang på flere vigtige områder, herunder sikring af en god kønsbalance. Deltagelsen i vores program viser, at ledelsen i DigiPlex ønsker at være transparent og ærlig om resultaterne, og at man tager både dem og medarbejdernes synspunkter alvorligt. I sidste ende er det denne ærlighed, der skaber den tillid, som er fundamentet for en stærk arbejdskultur.”

Elisabeth Lennhede
Head of Communications
+46703322705
elisabeth.lennhede@digiplex.com
 

DigiPlex designer, bygger og driver bæredygtige og sikre datacentre i Norden med locations i Oslo, Stockholm og København.  DigiPlex er carrier-neutral og tilbyder adgang til alle større Cloud og Netværks Service Providers. DigiPlex’ best-in-class løsninger har den højest mulige tilgængelighed, og både private og offentlige virksomheder og organisationer, inklusive sikkerhedsfølsomme kunder som fx statslige og finansielle institutioner, stoler på DigiPlex’ datacenterløsninger. DigiPlex’s fem datacentre bruger kun 100% bæredygtige energiressourcer, og selskabet har vundet flere priser for deres energieffektive og bæredygtige løsninger. www.digiplex.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Citater

DigiPlex arbejder målrettet på at fastholde sin førerposition, ikke kun hvad angår omsætning og miljømæssig bæredygtighed, men også som en foretrukken arbejdsplads i den nordiske datacenterbranche, der er under hastig forandring. Samarbejdet med Great Place to Work® bidrager til at sikre den bedst mulige oplevelse på arbejdet for hver enkelt medarbejder og er en vigtig del af vores indsats over for medarbejderne. Vi er stolte over igen at blive anerkendt som Great Place to Work.
Haakon Holm-Knapstad, HR-direktør, DigiPlex
Vi kan stadig forbedre vores medarbejderes arbejdsliv. En ting, vi tydeligt kan se af resultaterne og kommentarerne fra vores medarbejdere, er, at vi skal blive bedre til at kommunikere. Vi giver vores medarbejdere højest prioritet, og vi skal være bedre til at informere dem. Det er et af mine personlige mål i 2020.
Haakon Holm-Knapstad, HR-direktør, DigiPlex
Tillykke til DigiPlex med igen at blive kåret som et Great Place to Work. En fornøjelse at se fremgang på flere vigtige områder, herunder sikring af en god kønsbalance. Deltagelsen i vores program viser, at ledelsen i DigiPlex ønsker at være transparent og ærlig om resultaterne, og at man tager både dem og medarbejdernes synspunkter alvorligt. I sidste ende er det denne ærlighed, der skaber den tillid, som er fundamentet for en stærk arbejdskultur.
Jannik Krohn Falck, administrerende direktør i Great Place to Work