Bruuns Galleri – det bedst besøgte shoppingcenter i Danmark fylder 20 år
Bruuns Galleri i Århus fylder 20 år i år. De tyve år er gået godt, siger Regional Center Manager Claus Brændgaard:
”Der er flere parametre, som vi kan måle succesen i Bruuns Galleri på. Blandt andet hæfter jeg mig ved, at over 20 butikker har været hos os i alle 20 år. Vi har ligget på en udlejningsprocent på et yderst tilfredsstillende niveau i forhold til det udlejede areal gennem alle årene. Antallet af gæster, som besøger os har ligget stabilt på 11 millioner om året i de seneste 10 år, undtaget i Corona perioden selvfølgelig.”
Bruuns Galleri det bedst besøgte shoppingcenter i Danmark, og trods de mange besøgende, så vurderer Claus Brændgaard, at man har haft en samlet positiv tiltrækningskraft på detailhandlen i Aarhus midtby.
”Jeg ser, at Bruuns Galleri er med til at binde byen sammen. Hvis man tager en akse fra Frederiksbjerg med Jægergårdsgade, forbi os og ned til Strøget og videre ned i Latinerkvarteret, så gør det Aarhus til en utrolig god shopping by for både aarhusianerne og de mange, som tager turen til Aarhus for at shoppe. På den måde er detailhandlen genial i Aarhus, med en lang shopping akse, som vi ligger helt centralt i,” forklarer han.
En styrke ved at være en del af Steen & Strøm og Klépierre-koncernen
Strategien for de kommende år i Bruuns Galleri er klare, her er målene at fortsætte arbejdet med at optimere kundeoplevelsen både online og fysisk – og tiltrække de bedste butikker og brands for at sikre den bedste kundeoplevelse. ESG-dagsordenen vil få endnu mere fokus sammen med bæredygtighedsdagsordenen og udarbejdelse af Klimaregnskab.
”Vi skal fortsat gøre os interessante og attraktive overfor butiksejerne og kæderne, så de føler, at det er en god forretning at være her i Bruuns Galleri. Vi har en styrke i at være en del af Steen & Strøm – Skandinaviens førende shoppingcenter-firma – som er en del af Europas ledende shoppingcenter-selskab Klepierre koncernen, da vores netværk inden for detailhandlen dermed er stort, og vi har potentiale til at tiltrække og komme i kontakt med endnu flere internationale og national brands. Vi har nu 11 mio. gæster om året, og det antal er ganske fint, vores opgave er ikke nødvendigvis at tiltrække flere, men derimod at inspirere dem til at handle lidt mere i butikkerne.” fastslår han.
Bruuns Galleri – i god form
Ifølge Claus Brændgaard så tynger alderen ikke byens bedst besøgte shoppingcenter, som stadig står flot og skarpt.
”Vi arbejder hele tiden på at skabe det bedste butiksudbud, så det forbliver varieret, aktuelt og interessant for gæsterne. De fysiske rammer er selvfølgelig også vigtige, og jeg synes faktisk, at vi holder os godt. Vi ser yngre ud end de 20 år, når man går en tur på gangene her i Bruuns Galleri. Det sker i tæt samspil med butiksejere, som også hele tiden opdaterer deres butikker, så de står moderne og inspirerende,” understreger han.
Detailhandlen har været igennem en revolution i de 20 år siden Bruuns Galleri åbnede. Her peger Claus Brændgaard blandt andet på de sociale mediers indtog og webhandlen.
”De sociale medier er blevet et brandingunivers, som vi jo slet ikke kunne have forestillet os tilbage i 2003. Nu er vores digitale tilstedeværelse blevet det vigtigste parameter i forhold til at stå forrest i folks bevidsthed. Før det udgav vi et katalog en gang om måneden, nu er vi i stedet aktive døgnet rundt. Vi har inspiration til kunderne i dag, som vi på ingen måde kunne have forestillet os i starten. Ingen ville f.eks. have forudset, at vi i dag har en pakkeshop og tre pakkebokse i centret, og her udleveres 100.000 pakker om året. Internettets webshops har fyldt meget i vores bekymringer gennem årene, men det har jo vist sig, at det sociale i at shoppe med venner og veninder, samt muligheden for fysisk at se, prøve og røre tingene og personlig rådgivning stadig er meget vigtig for folk. I dag lever webhandlen og salget i de fysiske butikker som hinandens medspillere og ikke som modstandere, som detailhandlen gik og frygtede i mange år,” forklarer Claus Brændgaard.
En målsætning om at blive den mest bæredygtige platform for handel inden år 2030
ESG som begreb er blevet en naturlig del af hverdagen i Bruuns Galleri. Det har resulteret i tætte samarbejder med bl.a. et mangeårigt samarbejde med Danske Hospitalsklovne gennem Bamsehospitalet og Klovneløb samt tilbagevendende Byt-til-Nyt events. Desuden er butikkernes ESG-tiltag supervigtige i kommunikationen til kunderne. Med en opdateret ESG-strategi har Bruuns Galleri sammen med de øvrige ti shoppingcentre i Skandinaviens førende shoppingcenterselskab Steen & Strøm, en målsætning om at blive den mest bæredygtige platform for handel inden år 2030.
”Vi tjekker naturligt ind i de aktuelle dagsordener. Bæredygtighed er højt på listen, og vi udvikler hele tiden nye tiltag som f.eks. affaldssortering med 27 fraktioner, energibesparende tiltag hvor vi inden for de seneste fem år har sparet en tredjedel på energien. Til sammenligning havde vi kun ganske få sorteringer, da Bruuns Galleri åbnede i 2003,” afslutter Claus Brændgaard.
Fakta:
- D. 12. oktober 2003 åbnede Bruuns Galleri dørene for første gang
- Fødselsdagen vil blive fejret gennem det meste af efteråret med events, gode tilbud og kunstudstilling
- Bygningen var på det tidspunkt den største ejendomsinvestering i ét byggeri. Den kostede 1 milliard kroner
- I Bruuns Galleri finder man bl.a. Jyllands største udvalg af sportsforretninger med i alt syv forskellige butikker
- 11 millioner besøger hvert år Bruuns Galleri, det gør dermed centeret til Danmarks bedst besøgte shoppingcenter
- Bruuns Galleri er en del af Steen & Strøm, Skandinaviens førende shoppingcenterselskab med ca. 60 millioner besøgende årlig
- Klépierre har en kontrollerende andel i Steen & Strøm (56,1%), Skandinaviens førende ejer og forvalter af shoppingcentre. Klépierre er Europas førende inden for shoppingcentre og kombinerer kompetencer inden for ejendomsudvikling og kapitalforvaltning. Virksomhedens portefølje er vurderet til 19,4 milliarder euro pr. 30. juni 2023 og omfatter store shoppingcentre i 13 lande i Europa, som tilsammen er vært for hundredvis af millioner besøgende om året. Klépierre er en fransk REIT (SIIC), der er noteret på Euronext Paris og indgår i CAC Next 20 og EPRA Euro Zone Indexes. Det indgår også i etiske indekser som CAC SBT 1.5, MSCI Europe ESG Leaders, FTSE4Good, Euronext Vigeo Europe 120 og er med på CDP's "A-liste". Disse udmærkelser understreger koncernens engagement i en proaktiv politik for bæredygtig udvikling og dens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer.
Yderligere informationer kontakt:
Claus Brændgaard, Regional Center Manager Bruuns Galleri
Telefon: 41 90 02 25
Email: claus.braendgaard@steenstrom.com
www.bruuns-galleri.steenstrom.dk
Annika Andersson, Communications Manager Scandinavia
Telefon: +46 72 058 22 84
Email: annika.andersson@steenstrom.com
www.steenstrom.com
Tags: