Bruuns Galleri får en af Danmarks mest moderne og luksuriøse biografer
Efter flere måneders omfattende ombygning får Bruuns Galleri nu en af Danmarks mest moderne og luksuriøse biografer, når VUE i centret genåbner efter en markant opgradering. Med Danmarks næststørste biograf som en integreret del af Bruuns Galleri styrkes centrets position som et førende destination for både shopping, oplevelser og underholdning.

Hos Bruuns Galleri vækker opgraderingen stor begejstring.
“I Bruuns Galleri er vi utrolig stolte over at kunne tilbyde vores gæster den ultimative biografoplevelse. Med Danmarks næststørste biograf – nu i en helt ny klasse – kan vi tilbyde filmoplevelser på absolut højeste niveau,” siger Regional Center Manager Claus Brændgaard.
10 sale opgraderet med luksussæder og 7.000 m² nye gulvtæpper
Alle VUE’s 10 sale har gennemgået en markant opgradering med fokus på komfort og filmoplevelse i absolut topklasse. Nye premium recliner-sæder er nu standard i alle sale.
Det populære LUX-koncept giver gæsterne mulighed for individuelt at justere sædernes hældning og nyde filmen i maksimal komfort. Samtidig introduceres ULTRA LUX, biografens mest eksklusive sæder, som blandt andet byder på individuelt justerbar nakke- og fodstøtte, ekstra brede sæder og armlæn samt personligt opbevaringsrum til jakke, taske eller paraply.
Som led i moderniseringen er der desuden lagt helt nye gulvtæpper i både sale og foyer – i alt mere end 7.000 kvadratmeter.
Ny hovedindgang og udvidet concession-område
Biografen er samtidig blevet udvidet med ca. 400 kvadratmeter. Det tidligere restaurantområde på 2. sal er nu integreret i biografen og danner rammen om en ny, stor hovedindgang med både rulletrapper og elevator.
Ved ankomst mødes gæsterne af et helt nyt og rummeligt concession-område med et bredt udvalg af slik, snacks og drikkevarer – fra sodavand til øl, vin og champagne. Naturligvis er klassikere som popcorn og nachos også på menuen. Den nye indretning gør kunderejsen mere intuitiv og effektiv.
IMAX® – stadig i særklasse
VUE’s ikoniske IMAX®-sal bevarer sit stærke særkende og den velkendte filmoplevelse i absolut topklasse. Her er den eksisterende recliner-række nu opgraderet med nye LUX-sæder, som løfter komforten yderligere.
Film, der vises i IMAX®, gennemgår en særlig DMR®-proces (Digital Re Mastering), som markant forbedrer både billed- og lydkvalitet. Med to projektorer opnås ekstrem skarphed og et mere realistisk billede end ved traditionelle filmformater. IMAX® Sound-systemet sikrer desuden en enestående lydoplevelse, hvor selv de mindste detaljer kan lokaliseres præcist i rummet.
Stor stolthed hos både center og biograf
Biografchef Emma Hammerholt, der tiltrådte den 1. februar 2026, har været med til at føre den omfattende transformation i mål:
“Det har været en stor fornøjelse at træde ind i en så spændende proces. VUE i Bruuns Galleri har gennemgået en imponerende forvandling, og jeg er utrolig stolt af at lede en af Danmarks mest moderne biografer. Vi glæder os til at byde både nye og gamle gæster velkommen til en ny, opgraderet og mere luksuriøs biografoplevelse,” siger hun.
Om Bruuns Galleri
Bruuns Galleri åbnede i 2003 og er Danmarks mest besøgte shoppingcenter. Trendy butikker, attraktive brands, spisesteder, moderne biograf, udendørs minigolf og originale underholdningsbegivenheder tiltrækker hvert år 11 millioner besøgende.
Bruuns Galleri er ejet af Skandinaviens førende shoppingcenterfirma Steen & Strøm med ni shoppingcentre på attraktive markedspladser og i alt over 60 millioner besøgende årligt, og Steen & Strøm arbejder målrettet på at blive den mest bæredygtige detailhandelsplatform inden 2030. Steen & Strøm er en del af Klépierre Group, Europas førende aktør inden for shoppingcentre. Koncernen kombinerer ekspertise i ejendomsudvikling og asset management og havde pr. 31. december 2024 en portefølje på 20,2 milliarder euro. Klépierre driver store indkøbscentre i mere end 13 europæiske lande, som tilsammen tiltrækker flere hundrede millioner besøgende årligt. Selskabet er noteret på EURONEXT Paris (SIIC) og indgår i CAC Next 20- og EPRA Eurozone-indekset samt en række anerkendte ESG-indekser, herunder CAC SBT 1.5, MSCI Europe ESG Leaders, FTSE4Good, Euronext Vigeo Europe 120 og CDP A-listen. Disse anerkendelser understøtter Klépierres bæredygtighedsstrategi Act4Good og virksomhedens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer.
Om VUE
VUE er en af Europas førende biografkæder med biografer i flere lande. VUE i Bruuns Galleri er Danmarks næststørste biograf. Med et stærkt fokus på komfort, teknologi og service arbejder VUE for at levere filmoplevelser i absolut topklasse. Der er kun mulighed for at opleve den fulde IMAX®‑oplevelse to steder i Danmark: i VUE København og i VUE Bruuns Galleri. Biografen VUE, der tidligere hed CinemaxX, åbnede sammen med Bruuns Galleri i 2003 og skiftede i maj 2024 officielt navn til VUE (udtales view). VUE i Bruuns Galleri er i dag Danmarks næststørste biograf og én af kun to biografer i landet, der tilbyder en ægte IMAX®‑oplevelse – kendt for sin ekstraordinære billedkvalitet, kraftfulde lyd og formatet, der trækker publikum helt ind i filmen.
ULTRA LUX og LUX Med ULTRA LUX får gæsterne ikke bare bedre siddepladser – de får en filmoplevelse i topklasse. De nye sæder byder på:
- Individuelt justerbar nakke- og fodstøtte
- Ekstra brede sæder og armlæn
- Optimalt udsyn fra alle pladser
- Personligt opbevaringsrum til jakke, taske og paraply
ULTRA LUX er den ultimative premium‑oplevelse, mens LUX – fulde recliners – nu bliver standard på tværs af hele biografen.
Yderligere informationer kontakt:
Claus Brændgaard, Regional Center Manager Bruuns Galleri
Telefon: 41 90 02 25
Email: claus.braendgaard@steenstrom.com
www.bruuns-galleri.steenstrom.dk
Emma Hammerholt, Biografchef VUE, Bruuns Galleri
Telefon 61 65 85 00
Email: emha@vuemail.dk