Mango åbner deres første butik i Jylland i Bruuns Galleri
Mango, et af Europas førende fashionbrands, styrker sin position i Danmark med en butik i Bruuns Galleri i Aarhus. Den nye butik er i alt ca. 600 m2 og åbner i første halvdel af 2024.
"Vi er meget stolte over, at et stærkt og internationalt brand som Mango har valgt Bruuns Galleri til deres tredje butiksåbning i Danmark. Bruuns Galleri besøges af næsten 11 millioner gæster årligt og har en stærk tilstedeværelse blandt den yngre målgruppe, kvinder i alderen 17-39 år. Mango supplerer vores sortiment af mode, og både vi og vores besøgende ser frem til deres åbning", siger Claus Brændgaard, Regional Center Manager i Bruuns Galleri.
Den nye butik, der har et salgsareal på 400 m2, fører eksklusivt Woman-linjen og har New Med-butikskonceptet, der er inspireret af Middelhavet og kendetegnet ved brandets ånd og frisind. Bæredygtighed og arkitektonisk integration er nøgleord i det nye design, og derfor har de nye butikker elementer som miljøvenlig belysning, opvarmning og ventilation samt et design, der inkorporerer bæredygtige materialer som f.eks. naturmaling.
Mango åbnede deres butik i Field's i februar 2023 og har yderligere en butik i centrum af København. Med åbningen i Bruuns Galleri vil Mango være til stede i tre af Steens & Strøms shoppingcentre i Skandinavien; Bruuns Galleri i Aarhus, Field's i København og Emporia i Malmø.
Steen & Strøm er en del af Klépierre-gruppen, som administrerer shoppingcentre i hele Europa og er majoritetsejer med en andel på 56,1%. Det Hollandske pensionsselskab APG er minoritetsejer med en andel på 43,9 procent. Klépierre er
Europas førende adminstrator af shoppingcentre og kombinerer kompetencer inden for ejendomsudvikling og kapitalforvaltning for at tiltrække både lokale aktører og internationale detailhandlere, såsom Mango.
Yderligere informationer kontakt:
Claus Brændgaard, Regional Center Manager Bruuns Galleri
Telefon: 41 90 02 25
Email: claus.braendgaard@steenstrom.com
www.bruuns-galleri.steenstrom.dk
Annika Andersson, Communications Manager Scandinavia
Telefon: +46 72 058 22 84
Email: annika.andersson@steenstrom.com
www.steenstrom.com
Bruuns Galleri åbnede i 2003 og er Danmarks mest besøgte shoppingcenter. Trendy butikker, attraktive brands, spisesteder, moderne biograf, udendørs minigolf og originale underholdningsbegivenheder tiltrækker hvert år 11 millioner besøgende.
Bruuns Galleri er ejet af Skandinaviens førende shoppingcenterfirma Steen & Strøm med ni shoppingcentre på attraktive markedspladser og i alt over 60 millioner besøgende årligt. Steen & Strøm er en del af Klépierre Group, som kombinerer ekspertise inden for ejendomsudvikling og asset management og er førende inden for shoppingcentre i Europa. Virksomhedens portefølje blev vurderet til 19,4 milliarder euro pr. 30. juni 2023 og omfatter store indkøbscentre i mere end 15 lande i Europa, som tilsammen tiltrækker flere hundrede millioner besøgende om året. Klépierre er noteret på EURONEXT Paris (SIIC) og er repræsenteret i CAC Next 20- og EPRA Eurozone-indekset samt i andre etiske indekser som CAC SBT 1.5, MSCI Europe ESG Leaders, FTSE4Good, Euronext Vigeo Europe 120 og CDP A-listen. Disse priser anerkender koncernens engagement i en proaktiv politik for bæredygtig udvikling, Act4Good, og dens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer. https://www.klepierre.com/en
Tags: