Pull & Bear åbner sin første butik i Danmark - med placering i Field’s
Til foråret 2026 åbner det internationale modebrand Pull & Bear sin første danske butik i Danmark – med placering i Field’s. Den nye butik får et salgsareal på ca. 930 kvadratmeter og præsenterer det nyeste inden for internationale mode med fokus på komfort, kreativitet og streetstyle. Field’s bliver dermed den shoppingdestination, hvor danske kunder for første gang kan opleve Pull & Bears butikskoncept.

"Vi er stolte over, at Pull & Bear vælger Field’s som deres første danske destination. Det bekræfter vores position som Københavns stærkeste shoppingcenter," siger Janek Gram, Shopping Center Manager hos Field’s.
Pull & Bear kombinerer internationale modetendenser med streetstyle og henter inspiration fra musik, kunst og ungdomskultur. Brandet henvender sig til unge, der værdsætter autenticitet, fællesskab og en moderne tilgang til mode. Sortimentet opdateres løbende, og butikkerne modtager nye varer to gange om ugen, så der altid er noget nyt at opdage.
"Pull & Bear passer perfekt til Field’s målgruppe og til Steen & Strøms ambition om at skabe stærke detaildestinationer, hvor kundeoplevelsen hele tiden udvikler sig," tilføjer Janek Gram.
Et særdeles stærkt år for Field’s
2025 har været et særdeles stærkt år for Field’s med fremgang i både kundetilfredshed, besøgstal og omsætning. Centret nåede 9,5 millioner besøgende – en vækst på 2,6 procent. Flere eksisterende butikker har udvidet, og nye brands som New Yorker, Subway, Renault, Rogerz og Wok har slået dørene op. Læs mere om Field’s nyheder i 2025 her: https://news.cision.com/dk/steen---strom.
Udviklingen fortsætter i 2026 med flere nye tiltag og attraktive åbninger på vej.
Om Pull & Bear
- Grundlagt: 1991
- En del af Inditex-gruppen (Zara, Massimo Dutti, Bershka m.fl.)
- Fokus: Trendy, komfortabelt og prisvenligt mode til unge
- Global tilstedeværelse: Over 900 butikker i mere end 70 lande
For yderligere information, kontakt:
Janek Gram, Shopping Center Manager i Field’s
E-post: janek.gram@steenstrom.com
Tlf/sms: +45 90 02 15
https://fields.steenstrom.dk/
Field’s i København er Danmarks største shoppingdestination målt på omsætning med 135 butikker og et bredt udvalg inden for mode, elektronik, bolig, dagligvarer, personlig pleje samt caféer og restauranter. Centret rummer også en moderne Nordisk Film-biograf med luksussæder og 4DX samt trampolinparken JumpYard. Derudover finder man kiropraktor, lægepraksis, børnehave og tandlæge. Field’s har årligt over ni millioner besøgende og 3.000
p-pladser. https://fields.steenstrom.dk
Steen & Strøm er Skandinaviens førende inden for shoppingcentre med ni centre på attraktive markedspladser – herunder tre i Danmark: Field’s i København, Bruuns Galleri i Aarhus og Bryggen i Vejle. I Sverige tæller porteføljen Emporia i Malmø, Allum i Partille, Marieberg Galleria i Örebro og Kupolen i Borlänge, mens den i Norge omfatter Oslo City og Metro i Lørenskog. Centrene har tilsammen 60 millioner besøgende om året, og Steen & Strøm arbejder målrettet på at blive den mest bæredygtige detailhandelsplatform inden 2030.
Steen & Strøm er en del af Klépierre Group, Europas førende aktør inden for shoppingcentre. Koncernen kombinerer ekspertise i ejendomsudvikling og asset management og havde pr. 31. december 2024 en portefølje på 20,2 milliarder euro. Klépierre driver store indkøbscentre i mere end 13 europæiske lande, som tilsammen tiltrækker flere hundrede millioner besøgende årligt. Selskabet er noteret på EURONEXT Paris (SIIC) og indgår i CAC Next 20- og EPRA Eurozone-indekset samt en række anerkendte ESG-indekser, herunder CAC SBT 1.5, MSCI Europe ESG Leaders, FTSE4Good, Euronext Vigeo Europe 120 og CDP A-listen. Disse anerkendelser understøtter Klépierres bæredygtighedsstrategi Act4Good og virksomhedens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer.
Tags: