Renault åbner sin første butik i Skandinavien i Field’s

Report this content

Den 3. oktober åbner Renault dørene til deres første RNLT-butik i Skandinavien. Den nye butik på 220 m² placeres i Field’s, et af Københavns mest ikoniske shoppingcentre, og bliver et centralt led i Renaults ambition om at komme endnu tættere på kunderne.

8M6A1302.jpg

Ifølge Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing, er butikken etableret som et supplement til Renaults eksisterende netværk og skal både udbrede kendskabet til elbiler og præsentere Renaults unikke udvalg af elbiler dér, hvor kunderne er. I RNLT Copenhagen kan besøgende opleve de nyeste bilmodeller, booke testkørsler, få indgående viden om de enkelte produkter – og naturligvis gå på opdagelse i et udvalg af Renault-merchandise.

"Jeg er meget glad for, at Renault vælger Field’s til deres første butik i Skandinavien. Vi har en bred målgruppe og en beliggenhed, der gør, at vi tiltrækker mange besøgende og forskellige brands. For et par uger siden åbnede Rogerz, og vi har flere spændende åbninger og butiksekspansioner at se frem til," siger Janek Buksi Gram, Shopping Center Manager i Field’s.

"Field’s er beliggende i et af de mest arkitektonisk interessante områder i København, tæt på både lufthavn og centrum. Centret tiltrækker hvert år over 9 millioner af besøgende med et miks af high street- og high-end brands og har en central placering med nem adgang til offentlig transport – også for dem, der endnu ikke har købt deres nye Renault," siger Søren Hyltoft.

RNLT-butikker findes allerede i flere europæiske lande, herunder Holland, Belgien og Frankrig, men konceptet er stadig nyt. Lige nu er fokus på at sikre en stærk lancering i København – om konceptet senere rulles ud i resten af Skandinavien, vil tiden vise.

Offentligheden inviteres til åbningen den 3. oktober, hvor Renault markerer begivenheden med et brag.

 

For yderligere information, kontakt:

Janek Gram, Shopping Center Manager i Field’s 
E-post: janek.gram@steenstrom.com 
Tlf/sms: +45 90 02 15 
https://fields.steenstrom.dk/
 

Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing Renault
E-post: soren.hyltoft@rnnordic.com
Tlf: +45 24643941

 

Field's shopping center i København er en oplevelses- og shopping destination for hele familien. Her finder du et stærkt butiksmix med 135 butikker og et bredt udvalg inden for mode, elektronik, bolig, dagligvarer, personlig pleje samt caféer og restauranter. Der er også en moderne en moderne biograf med luksus-sæder og 4DX fra Nordisk Film samt trampolinparken JumpYard. Field's har desuden en kiropraktor, privat hospital, børnehave samt tandlæge. Field’s har over 9 millioner besøgende og 3.000 p-pladser fordelt på 5 plan. https://fields.steenstrom.dk/

Steen & Strøm er Skandinaviens førende shoppingcenterfirma med ni shoppingcentre på attraktive markedspladser, herunder tre i Danmark – Field's i København, Bruuns Galleri i Aarhus og Bryggen i Vejle. I Sverige omfatter porteføljen Emporia i Malmø, Allum i Partille, Marieberg Galleria i Örebro og Kupolen i Borlänge. I Norge inkluderer det Oslo City og Metro i Lørenskog. Centrene har samlet set 60 millioner besøgende om året og arbejder målrettet på at blive den mest bæredygtige detailhandelsplatform inden 2030. https://www.steenstrom.com/

Steen & Strøm er en del af Klépierre Group, som kombinerer ekspertise inden for ejendomsudvikling og asset management og er førende inden for shoppingcentre i Europa. Virksomhedens portefølje blev vurderet til 20,2 milliarder euro pr. 31. december 2024 og omfatter store indkøbscentre i mere end 13 lande i Europa, som tilsammen tiltrækker flere hundrede millioner besøgende om året. Klépierre er noteret på EURONEXT Paris (SIIC) og er repræsenteret i CAC Next 20- og EPRA Eurozone-indekset samt i andre etiske indekser som CAC SBT 1.5, MSCI Europe ESG Leaders, FTSE4Good, Euronext Vigeo Europe 120 og CDP A-listen. Disse priser anerkender koncernens engagement i en proaktiv politik for bæredygtig udvikling, Act4Good, og dens globale lederskab i kampen mod klimaforandringer. 

 

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Den 3. oktober åbner Renault dørene til deres første RNLT-butik i Skandinavien. Den nye butik på 220 m² placeres i Field’s, et af Københavns mest ikoniske shoppingcentre, og bliver et centralt led i Renaults ambition om at komme endnu tættere på kunderne.
Tweet dette

Citater

Jeg er meget glad for, at Renault vælger Field’s til deres første butik i Skandinavien. Vi har en bred målgruppe og en beliggenhed, der gør, at vi tiltrækker mange besøgende og forskellige brands. For et par uger siden åbnede Rogerz, og vi har flere spændende åbninger og butiksekspansioner at se frem til.
Janek Buksi Gram, Shopping Center Manager i Field's
Field’s er beliggende i et af de mest arkitektonisk interessante områder i København, tæt på både lufthavn og centrum. Centret tiltrækker hvert år over 9 millioner af besøgende med et miks af high street- og high-end brands og har en central placering med nem adgang til offentlig transport – også for dem, der endnu ikke har købt deres nye Renault.
Søren Hyltoft, Head of Communication & Marketing Renault