• news.cision.com/
  • Steen & Ström/
  • Steen & Strøm og Q8 indgår aftale om at etablere 240 ladepunkter ved fire shoppingcentre i Danmark og Sverige

Steen & Strøm og Q8 indgår aftale om at etablere 240 ladepunkter ved fire shoppingcentre i Danmark og Sverige

Report this content

Skandinaviens førende shoppingcenterselskab i Skandinavien, Steen & Strøm, har lavet en aftale med Q8 om at etablere 240 ladestationer ved fire shoppingcentre i Danmark og Sverige. De første 60 ladestationer kommer i Field’s i løbet af første halvår og bliver landets hidtil største ladelokation af en enkelt udbyder.

I løbet af 2023 skal det opsættes 240 ladepunkter ved fire shoppingcentre i Danmark og Sverige. Med denne aftale får Field’s i København og Bruuns Galleri i Århus de største ladelokationer. Samarbejdet skal gøre besøget nemmere for de godt 20 millioner årlige besøgende i de to danske shoppingcentre.

Første åbning er i Field’s, hvor ladestanderne forventes at åbne allerede i første halvår af 2023.

“Vi er glade for at kunne tilbyde fleksible lademuligheder til besøgende i elbil i Fields og Bruuns Galleri, hvilket har været et ønske fra deres og vores side. Med Q8 får vi en leverandør, der kender markedet og har den brugervenlige løsning, vi ledte efter. Installationen af ladestationerne skaber merværdi for både vores besøgende og er samtidig i tråd med vores ESG-strategi, Act4Good™ om at reducere miljøbelastningen,” siger Johan Forsgren, Head of Operations hos Steen & Strøm.

”Servicestationerne flytter i stigende grad hjemmefra. Derfor opgraderer vi med lynladere både på vores etablerede stationer og ude i bybilledet. Vi kan se, at mange elbilejere efterspørger ladepunkter i forbindelse med indkøb og parkering, og derfor er det helt oplagt for os at slå to fluer med ét smæk,” siger Marc Skriver-Bayer, HPC & eMobility Manager for Q8 i Danmark.

Fakta om partnerskabet:

  • Der er indgået en rammeaftale om 240 ladepunkter fordelt på 60 i hver af de fire Steen & Strøm-centre.
  • I Danmark er det Field’s og Bruuns Galleri, og i Sverige er det Allum og Emporia.
  • 50 ladepunkter på hver lokation er 22 kW Charge Amps Aura AC-ladere fra, mens de sidste 10 er 50 kW Alpitronic HYC50 DC-ladere.
  • Der er samlet 18,7 millioner besøgende i Field’s og Bruuns Galleri årligt
  • Steen & Strøm har i alt 10 centre i Danmark, Sverige og Norge med 60 millioner besøgende årligt.
       

For mere info, kontakt venligst:

Annika Andersson, Communications Manager Scandinavia
mail: annika.andersson@steenstrom.com
www.steenstrom.com

Marie Sheye Lund, Kommunikationschef Q8
mail: presse@Q8.dk
Q8.dk

Steen & Strøm er det førende shoppingcenterselskab i Skandinavien og har en stærk position i Sverige, Danmark og Norge. Steen & Strøm er det eneste selskab i branchen, som har defineret Skandinavien som sit primære marked. Selskabet har i dag 10 shoppingcentre, hvoraf 3 af dem ligger i Danmark. Det er Bruuns Galleri i Århus, Field’s i København og Bryggen i Vejle. Steen & Strøm indgår i Klépierre-gruppen, som administrerer shoppingcentre i hele Europa. Klépierre er majoritetsejer af Steen & Strøm med en ejerandel på 56,1 %. Det hollandske pensionsselskab, APG, er minoritetsejer af Steen & Strøm med en ejerandel på 43,9 %.
 

Act For Good®, Steen & Strøm og Klépierre-gruppens femårige bæredygtighedsprogram består af 32 konkrete mål for at handle globalt for vores planet, regionalt for de områder, man opererer i, samt for menneskerne i disse områder. Programmet blev lanceret i 2018 og er nu afsluttet. Resultatet har overgået alle forventninger. Bæredygtighedsarbejdet fortsætter nu med Act4Good™ – en ny ESG-strategi med endnu mere ambitiøse målsætninger og udfordringer.

OKQ8 Scandinaviabestår af OK-Q8 AB i Sverige og Q8 Danmark A/S i Danmark och er omkring 5 000 engagerede og serviceorienterede medarbejdere i alt, der arbejder aktivt for at fremme udviklingen af mere klima- og miljøvenlige brændstoffer, services og produkter, at mindske uligheden og at bidrage til bæredygtige byer og samfund. Med cirka 1 000 servicestationer samt et stort udvalg af bilprodukter og mad til farten stiler man efter at være den fortrukne muliggører for bæredygtig bevægelse – både nu og fremover. Q8.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia