• news.cision.com/
  • STENOCARE/
  • Positive resultater i dansk studie kan blive banebrydende for den internationale medicinske cannabis-industri:

Positive resultater i dansk studie kan blive banebrydende for den internationale medicinske cannabis-industri:

Report this content

"Vores nyudviklede olie viser en markant højere optagelse i blodet i forhold til en konventionel olie”
 

STENOCARE A/S
NASDAQ FIRST NORTH VÆKSTMARKED, DANMARK

TICKER: STENO

STENOCARE A/S ("Stenocare") annoncerer i dag, at de succesfuldt har passeret en vigtig milepæl i forskning og udvikling af en ny olie, der dramatisk øger optaget af cannabinoider i blodet, uanset om patienten har spist eller ej. Et af de vigtigste resultater af undersøgelsen viser en op til 34 gange så højt optag af cannabinoider i blodet, når man bruger den nye Solural olieformulering sammenlignet med konventionelle olier.

Studiet, der blev gennemført af en akkrediteret præklinisk forskningsorganisation i Danmark, afslører signifikante positive virkninger af den nye Solural Lymphatic Targeting Technology på hunde på flere nøgleparametre og har potentiale til at ændre, hvordan medicinsk cannabis bliver doseret til patienter i hele verden.

Traditionelt har medicinske cannabis-producenter haft udfordringer med at skabe et ensartet optag i blodet hos patienter samt at øge koncentrationen af cannabinoider i blodet uafhængigt af madindtag og nå maksimal koncentration i blodet hurtigere. Men for første gang ser vi nu data fra et studie, hvor en ny olieformulering dokumenterer et dramatisk øget optag af cannabinoider i blodet uanset madindtag og kortere tid til maksimal koncentration i blodet og leverer et sæt resultater, som viser en meget stabil konsistens sammenlignet med det konventionelle olieprodukt, der anvendes som reference.

Stenocare har sammen med den danske medicinalvirksomhed Solural Pharma således startet en rejse mod et paradigmeskifte på markedet for medicinsk cannabis ved at udvikle en ny leveringsteknologi af medicinsk cannabis olie, der har potentiale til at løse flere globale udfordringer i den medicinske cannabisindustri.

Farmaceutisk tilgang løser nøgleproblemer for hele branchen

Thomas Skovlund Schnegelsberg, CEO i Stenocare, fortæller, at den danske medicinske cannabis-virksomhed har haft et farmaceutisk mindset helt fra starten af selskabets historie og sigtet mod at levere medicinske cannabisprodukter, der optimerer lægemidlets effekt på to afgørende parametre: Optag i blodet og effektivitet af leveringen af medikamentet.

"At ordinere den rigtige dosering til patienter har traditionelt været afhængigt af, om lægemidlet tages før eller efter indtagelse af mad. Ved at fjerne den uønskede fødevareeffekt kan patienterne indtage deres dosis når som helst på dagen, med eller uden mad, og stadig opnå den samme konsistens fra patient til patient. Vores nye olieformulering imødekommer således tre udfordringer i den nuværende industri af medicinsk cannabis. Solural-olien øger optagelsen af cannabinoider med en markant stigning, den maksimale koncentration nås på den halve tid, og endeligt kan medikamentet indtages før eller efter måltid med samme optag hos individet. Derfor kan den nye olie virkelig blive banebrydende for hele den medicinsk cannabis-industri og for patienter overalt i verden," siger CEO Thomas Skovlund Schnegelsberg.

Studiet viste en femten gange så høj optagelse af cannabinoider, når de blev testet på fastende hunde sammenlignet med standard-olien med en dosis på 1 ml af en 25 mg/ml CBD. For fordrede hunde var resultatet en stigning på 2.6 gange med den nye olie. Studiet konkluderede derudover en firetredive gange stigning i optagelsen, når man sammenligner en fastende hund der har fået standard-olien med en fodret hund der har fået Solural-olien.

"Når patienter indtager traditionel oliebaseret medicinsk cannabis, vil deres stofskifte reducere optagelsen af cannabinoider i kroppen. Det betyder, at en meget variabel og ofte meget lille del af cannabinoiderne aktivt leveres til patienten for en terapeutisk effekt. Op til 85 pct. af cannabinoiderne "går tabt" og det giver en meget lav såkaldt biotilgængelighed (optag i kroppen) for mange patienter, hvilket skaber problemer for læger, der ønsker at kunne ordinere en stabil dosis af lægemidlet til patienter. Derfor er vi meget tilfredse med resultaterne af studiet fra forskningslaboratoriet, der viser lovende dokumentation for en række fordele med vores olieteknologi," siger CEO Thomas Skovlund Schnegelsberg.

Sammenfattet konkluderede den farmakokinetiske undersøgelse følgende:

  • Et forbedret optag i blodet med en faktor 2.6, når man sammenligner indtagelse for et fodret individ for hhv MCT og Solural olien
  • Et forbedret optag i blodet med en faktor 15, når man sammenligner indtagelse for et fastende individ for hhv MCT og Solural olien
  • Et forbedret optag i blodet med en faktor 34, når man sammenligner fastende individ på standardolien med fodret individ på Solural-olien
  • En lavere interindividuel variation, da Solural-olien optages i blodbanen ensartet mellem individer 
  • Fastende individer nåede maksimal koncentration i blodet hurtigere med Solural-olien (fra 3,8 timer til 1,0 time)
  • Fodrede individer når maksimal koncentration i blodet hurtigere med Solural-olien (fra 1,9 timer til 1,0 time)
  • Uanset fodret eller fastende tilstand nåede individet maksimal koncentration i blodet på samme tid med Soural olien

Eksklusivt partnerskab imødekommer globale udfordringer inden for medicinsk cannabis

Stenocare har global eksklusivitet til at anvende Solural Lymphatic Targeting Technology til cannabisprodukter, og derfor er dette arbejde en vigtig del af STENOCARE 2.0-strategien, der sigter efter de højeste standarder inden for farmaceutiske medicinske cannabisprodukter og arbejder for at være aktivt til stede i op til 10 lande inden 2025.

Partnerskabet arbejder for i fællesskab at udvikle nye medicinske cannabisprodukter, der adresserer vigtige udfordringer, som både omfatter en optimal doseringslevering til patienter og eliminering af madeffekten under optagelsen af cannabinoiderne.

"Det er meget motiverende, at vi nu har afsluttet den farmakokinetiske undersøgelse som planlagt og står med meget positive resultater. Nu har vi dokumentation på, at vi er på rette vej til at løse nogle af de vigtigste udfordringer i den globale industri for medicinsk cannabis. Selvom denne type produktudvikling er en langsigtet investering, er vi optimistiske omkring, at det bliver et værdifuldt premiumprodukt, med en række fordele for patienter," siger CEO Thomas Skovlund Schnegelsberg, der forventer de endelige studier gennemført om 18-36 måneder.

For yderligere information om STENOCARE, kontakt venligst:
Thomas Skovlund Schnegelsberg,
CEO. Telefon: +45 31770060 E-mail: presse@stenocare.com


Om STENOCARE A/S

STENOCARE A/S blev grundlagt i 2017 med det formål at levere medicinsk cannabis til patienter i Danmark og internationalt. Virksomheden var den  første, der fik Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at importere, distribuere samt dyrke og producere medicinsk cannabis. STENOCARE køber sine produkter fra en række nøje udvalgte internationale leverandører af høj kvalitet og etablereret unikt, indendørs state-of-the-art dyrkningsanlæg i Danmark, der har flere niveauer af redundans for at sikre kvalitet og ensartethed i en pesticidfri produktionsproces.

www.stenocare.com www.stenocare.dk www.stenocare.se

Om Solural Pharma

Danske Solural Pharma har stor ekspertise inden lægemiddeludvikling og har mange års erfaring fra verdens førende medicinalvirksomheder inden for udvikling af nye succesfulde lægemidler.  Solural Pharma har udviklet og patenteret en unik proprietær Lymphatic Targeting Technology (LTT). LTT støtter udviklingen af nye og unikke produkter, der viser fremragende biotilgængelighed ved at overvinde en høj førstegangsmetabolisme og fjerne virkningen af fødeindtagelse.