STENOCARE: I dag er første handelsdag på Nasdaq First North Growth Market Denmark
I dag den 18. maj 2020 er første handelsdag for STENOCARE A/S (“STENOCARE”) aktien på Nasdaq First North Growth Market Denmark. ISIN-kode er DK0061078425 aktiesymbolet er “STENO”. Dermed er STENOCARE det første selskab, som optages til handel på Nasdaq Copenhagen i 2020.
STENOCARE er flyttet til Nasdaq First North Growth Market Denmark, og begynder i dag den normale handel af aktierne under det samme symbol ”STENO” og ISIN-kode. De eksisterende +4.000 STENOCARE aktionærer har automatisk fået registreret deres aktier hos Nasdaq, og behøver ikke foretage sig noget.
Thomas Skovlund Schnegelsberg, adm dir for STENOCARE kommenterer:
“I dag er en vigtig milepæl for vores virksomhed. Vi er taknemmelige for vores +4.000 aktionærer, og med skiftet til Nasdaq håber vi at kunne byde endnu flere nye aktionærer velkommen. At se vores logo på Nasdaq bygningen på Times Square i New York er en fantastisk oplevelse, og det er et godt startpunkt for vores ambition om at blive et ledende Europæisk brand indenfor medicinsk cannabis”
Certified Adviser
Keswick Global AG, Reg. FN 332389 h, Hoffingergasse 16/1/6, 1120 Vienna, Austria, telephone number +43 (1) 533 88 90 0.
For yderligere information om STENOCARE, venligst kontakt:
Thomas Skovlund Schnegelsberg, adm dir
Telefon: +45 31770060
E-mail: presse@stenocare.com
Om STENOCARE A/S
STENOCARE A/S blev stiftet i 2017 med det formål at producere og levere medicinsk cannabis til patienter i Danmark og internationalt. Selskabet var det første til at modtage Lægemiddelstyrelsens tilladelser til at dyrke, producere, importere og distribuere medicinsk cannabis. Selskabet har tidligere fået godkendt medicinsk cannabis olie- og kapselprodukter. STENOCARE opbygger en avanceret produktionsfacilitet til dyrkning og produktion af medicinsk cannabis i selskabets lokaliteter i Jylland.