Storskogen køber Danboring

Report this content

Storskogen har indgået en aftale om køb af 90,1 procent af aktierne i Danboring A/S (“Danboring”). Selskabet er specialiseret i gravefri services (”no dig”) til nedlægning af kabler og rør i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Danboring rapporterede i 2021 et EBITA på DKK 28 millioner. Selskabet komplementerer Storskogens øvrige selskaber indenfor no dig services.

Danboring blev grundlagt i 1997, har hovedkontor i Kjellerup og beskæftiger i dag mere end 35 medarbejdere. Selskabet tilbyder en bred vifte af no dig services, herunder styrede underboringer, til bl.a. vand, afløb, elkabler, fiber og fjernvarme. Danboring har opbygget en stærk position på det danske marked med langvarige kunderelationer baseret på en fleksibel forretningsmodel og lokal tilstedeværelse i Øst- og Vestdanmark. Udover hovedmarkedet i Danmark har selskabet også aktiviteter i Norge, Sverige og Tyskland.

Danboring ledes af Heine Serritslev Jørgensen, administrerende direktør, og Thorbjørn Risgaard, stifter og forretningsudviklingschef. Heine og Thorbjørn fortsætter i ledelsen og som minoritetsejere i Danboring.

”Vi har haft en positiv udvikling igennem mange år og er meget positive over at have fået en ny majoritetsejer med et langsigtet perspektiv, betydelig finansiel styrke og stor ekspertise. Sammen med Storskogen, og deres øvrige selskaber indenfor no dig, ser vi frem til at udnytte markedsmuligheder og forsat vokse og videreudvikle selskabet”, siger Thorbjørn Risgaard, stifter af Danboring.

Danboring er det fjerde opkøb i Storskogen Danmark indenfor det seneste år og komplementerer de øvrige no dig selskaber i Storskogens infrastruktur-vertikal.

”Vi glæder os meget over købet af et så succesfuldt selskab som Danboring. De har etableret en stærk markedsposition og no dig understøtter markedstrenden med fokus på minimal påvirkning af miljø og omgivelser. Vi ser frem til at forsætte udviklingen af selskabet sammen med ledelsen og medarbejderne”, siger Jan Ebbesen, Managing Director hos Storskogen Danmark.

Opkøbet forventes afsluttet i andet kvartal 2022.
 

For mere information, kontakt venligst:

Jan Ebbesen, Managing Director Storskogen Denmark
+45 24 66 14 27
jan.ebbesen@storskogen.com

Michael Metzler, Press officer
+46 73 305 59 55
michael.metzler@storskogen.com
 

About Storskogen

Storskogen opkøber, supporterer og udvikler veldrevne og profitable små- og mellemstore selskaber indenfor forretningsområderne Industri, Handel og Service i de nordiske lande, DACH og Storbritannien. Per den 31. december 2021 bestod Storskogen af 105 forretningsenheder med mere end 9000 medarbejdere og en samlet årlig omsætning på mere end SEK 23 milliarder.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links