IBM og StreamServe i Samarbejde

Report this content

IBM OG STREAMSERVE I SAMARBEJDE EN ENKEL PLATFORM øGER DEN KRITISKE HANDELSKOMMUNIKATION MED KUNDER OG LEVERANDøRER - FRA TRYKT MATERIALE TIL INTERNETTET OG ENDNU VIDERE Boulder, Colorado og Boston, Massachusetts, 13. maj 2002 - IBM* Printing Systems og StreamServe**, der er leverandør af handelskommunikationssoftware, har i dag annonceret et strategisk samarbejde om fælles salgs- og rådgivningsaktiviteter, der integrerer software og serviceydelser fra begge virksomheder i ERP-programmerne. Som et resultat af dette samarbejde kan kunderne få glæde af en enkel platform med solid output-administration med det formål at strømline og styre den kritiske handelskommunikation, uanset hvilken IT-infrastruktur de har i øjeblikket. Samarbejdet, der træder i kraft med det samme, har som primært formål at øge fleksibiliteten i alt udskrevet output fra ERP-programmer. Ved at tilpasse sig IBM og StreamServe's 'enkle platform' kan firmaerne berige og personalisere deres handelskommunikation med grafik og information fra andre programmer til kerneoutputtet i ERP, og de kan levere den i flere formater via et hvilket som helst medie, modtageren foretrækker, f.eks. som e-mail, udskrevet dokument, fax eller websted. Med baggrund i IBM's omfattende ekspertise inden for e-handel, integration og rådgivning kombineret med virksomhedens proces- og administrationssoftware, Infoprint* Workflow og Infoprint Manager, og StreamServe's Business Communication Platform** præsenteres kunderne for en revolutionerende ny måde at administrere alle typer af kritisk handelskommunikation i et fælles system, uden at kunderne behøver at opgive deres eksisterende infrastruktur-investeringer. Der kan for eksempel nu tilføjes nye funktioner til output-design og levering, idet kunderne udnytter deres eksisterende investeringer i ERP-formularer og -scripts, mens de kombinerer dem med oplysningerne fra andre handelssystemer. Det bliver desuden muligt at udveksle forretningsdokumenter begge veje til og fra ERP-miljøer. Dette gøres ved at generere outputtet fra ERP-programmer, omdanne det til det ønskede format og levere det gennem den mest velegnede kanal, der er baseret på behovs- og omkostningsovervejelser. "En ERP-virksomhed har typisk mange output-administrationsopgaver, lige fra at administrere hundreder eller tusinder af forskellige printere og til at levere det rigtige output til den rigtige destination med et minimum af netværks- og printeromkostninger," siger Rich Troksa, der er direktør for Business Line i Enterprise Output Solutions, IBM Printing Systems. "Evnen til at oversætte og distribuere handelskommunikation fra flere ERP-kilder til et hvilket som helst format - det være sig udskrifter, e-mails, faxer, websteder eller programudvekslingsformater som XML, HTML, PDF eller EDI - betyder, at kunder meget lettere kan forudsige og tage imod skiftende markeder, kundebehov og teknologier. Og den gode nyhed er, at kunderne ikke behøver at opgive deres eksisterende IT-investeringer for at gøre det." Nick Earle, der er administrerende direktør i StreamServe, giver følgende kommentar: "Ved at vælge StreamServe som strategisk alliance har IBM anerkendt StreamServe som førende fornyer i et nyt markedsrum, som vi kalder Enterprise Business Communications. Sammen har vi skabt et langtids rådgivnings- og salgssamarbejde, der skal hjælpe store firmaer med at klare udfordringerne ved skalering, udvikling og administration af deres handelskommunikation. Med IBM og StreamServe kan virksomhederne trække omkostningerne og besværet ud af deres kritiske handelskommunikation for at forbedre bundlinien, og de kan øge omfanget af denne kommunikation og øge indtægten gennem bedre kundeservice og fornyende serviceydelser." Om StreamServe StreamServe leverer software til e-forretningskommunikation. Med StreamServes løsninger kan virksomheder håndtere, tilpasse og automatisere strømmen af vigtige forretningsoplysninger mellem kunder, leverandører og e-markedspladser. StreamServe startede i Sverige i 1995. I de sidste fem år har virksomheden oplevet en eksplosiv vækst og har i dag kontorer i USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Holland, Finland, Danmark og Norge. StreamServe har mere end 2.750 kunder inden for en lang række brancher, der repræsenterer både den nye og den gamle økonomi. Virksomheden har indgået partnerskab med leverandører af store virksomhedssystemer, f.eks. SAP, Oracle, IFS, Intentia, Baan og Scala. StreamServe har også indgået partnerskab med Hewlett-Packard, leverandører af e-forretningsløsninger og systemintegratorer. Yderligere oplysninger findes på adressen www.streamserve.com. Om IBM Printing Systems: IBM Printing Systems er specialiseret i e-handels-udskriftsløsninger, der leverer "Power to the Printer*". Systemet fokuserer på information og output-administrationsløsninger, der øger driften, maksimerer effekten, reducerer omkostningerne og skaber nye forretningsmuligheder. Som førende inden for produktionsudskriftsløsninger, print-on-demand- teknologier, distribuerede udskriftsteknologier, en-til-en marketinginitiativer og udskriftsadministrationssoftware omfatter IBM Printing System sit tilbud med printere, software, rådgivning, systemintegration, tilbehør, service og support. Der findes flere oplysninger på adressen www.ibm.com/printers. Flere oplysninger: Hvis du ønsker flere oplysninger om IBM Printing Systems og StreamServe handelskommunikationsløsninger, herunder videoer udgivet af direktørerne fra de to virksomheder, bedes du besøge IBM/StreamServe's websted på adressen http://www.streamserve.com/ibm Medie- og analytikerkontakter: Mary Dowling Ulrica Ilander IBM Printing Systems Marketing Manager International direktør for medie- og StreamServe Svenska AB analytikerrelationer Tlf: 303 924 7784 Tlf: + 46 - 8 - 686 85 52 mdowlin@us.ibm.com ulrica.ilander@streamserve .com Heather Jones Stefan Blomqvist IBM Printing Systems Manager, Nordic Operations Public Relations Division, Nordamerika StreamServe Svenska AB Tlf: 415 593 8465 Tlf: + 46 - 70 - 686 85 47 jones@napsg.com * Varemærke eller registreret varemærke, der ejes af IBM ** Registreret varemærke, der ejes af StreamServe Inc. ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2002/05/13/20020513BIT00010/wkr0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2002/05/13/20020513BIT00010/wkr0002.pdf

Dokumenter og links