Swebus indfører prisgaranti på Sveriges vestkyst

Report this content

Som den eneste virksomhed i rejsebranchen indfører hurtigbusvirksomheden Swebus en prisgaranti for sine kunder. “Vi ruster os til den hårdere konkurrence i forbindelse med liberaliseringen af kollektivtrafikken i Sverige”, siger Ingvar Ryggesjö, pressechef hos Swebus.

- Swebus skal have de laveste priser blandt alle hurtigbusvirksomheder, og fra og med dags dato tilbyder vi vores kunder kompensation, hvis de skulle finde en anden hurtigbusrejse til en lavere pris, siger Ingvar Ryggesjö, pressechef hos Swebus. Hurtigbussen er i forvejen kendt for de lave priser sammenlignet med f.eks. tog- og flyrejser. Prisgarantien betyder, at Swebus' kunder kan føle sig sikre på, at de rejser til den absolut laveste pris, også når man sammenligner med andre hurtigbusvirksomheder.

Prisgarantien indføres i første omgang langs hele Sveriges vestkyst, og gælder for alle delstrækninger mellem Oslo og København. Resultatet vil derefter blive analyseret før videreudvikling af konceptet.

- Vi skal have de laveste priser i hele vores rutenet, men vi ønsker at teste det nye koncept med prisgaranti under kontrollerede former, siger Ingvar Ryggesjö. At vi har valgt at begynde netop på Sveriges vestkyst skyldes, at det er et område med mange populære busruter, vi når ganske enkelt ud til mange erfarne brugere af hurtigbusruterne. På den måde kan vi hurtigt få god feedback fra engagerede kunder.   

Swebus' nye prisgaranti betyder, at kunden, hvis han/hun finder en tilsvarende rejse hos en konkurrerende hurtigbusvirksomhed til en lavere pris end hos Swebus, får tilbagebetalt prisdifferencen plus en krone fra Swebus. Prisgarantien gælder både før og efter, at man har købt sin billet hos Swebus. For yderligere information om Swebus' nye prisgaranti, se http://www.swebus.se/prisgaranti.

For yderligere information, kontakt venligst: 
Ingvar Ryggesjö, pressechef hos Swebus,
tlf.: +46 (0)70-187 11 33, 
e-mail: ingvar.ryggesjo@swebus.se 
Swebus pressetelefon: +46 (0)701-87 12 00

Swebus er Sveriges førende hurtigbusvirksomhed med mere end 10.000 afgange per uge. Swebus tilbyder rejser til ca. 150 steder i Sverige samt til København, Oslo og det øvrige Europa. Virksomheden tilbyder også lufthavnstransfer, eventrejser og chartret trafik. Hvert år bliver der gennemført mere end to millioner rejser med Swebus. Alle virksomhedens hurtigbusrejser er mærket med den svenske naturfredningsforenings miljømærke "Bra miljöval", og der er gratis internet om bord på Swebus' busser. Læs mere og køb din rejse direkte på www.swebus.se. 

Swebus er en del af Nobina koncernen, Nordens største aktør inden for persontrafik med bus. Virksomheden beskæftiger sig med kontraktbaserede regionale rejser i Sverige, Danmark, Norge og Finland samt interregionale rejser i eget regi via Swebus. Nobina koncernen har en omsætning på godt SEK 6 milliarder kroner, har 3.500 busser i drift og er med godt 260 millioner rejser per år et af Nordeuropas største persontrafikselskaber. Yderligere information finder du på www.nobina.com.


Tags: