Vi er varme på kakao i vinterkulden

Report this content

Danskerne er storforbrugere af gode, varme drikke, og kaffe er vores favorit. Varm kakao indtager til gengæld andenpladsen, og slår dermed teen, som kommer på tredjepladen af de varme drikke vi danskere bedst kan lide. Ikke mindst om vinteren holder mere end halvdelen af os mest af at nyde en varm kop kakao. Det viser nye tal fra en undersøgelse, som Epinion har gennemført om danskernes vaner omkring varme drikke for Tassimo.  

KØBENHAVN, 28. januar, 2013

Vinter, sne, afslapning og hyggetid med familien. Måske en tur på kælkebakken eller i skoven – og så hjem og slappe af. Sådan en dag kan lokke selv den allermest vinterramte op af sofaen – særligt, hvis der er udsigt til en god kop varm kakao i den anden ende. Ifølge en undersøgelse, som Epinion har gennemført for kapselkaffe-producenten Tassimo foretrækker 55 pct. af os nemlig at drikke den varme, søde drik om vinteren, og efter kaffe er kakao faktisk den foretrukne drik blandt danskerne – hele året.

”Vores undersøgelse viser, at helt op mod hver fjerde dansker – uanset alder og køn – foretrækker at drikke kakao frem for kaffe eller te. Ikke så overraskende viser undersøgelsen også, at det særligt er om vinteren, at kakao er en populær drik,” siger Helle Paarup Christiansen, Brand Manager for Tassimo i Danmark.

Varme drikke et hitter

Og hvem kender ikke glæden ved at varme sig på en god, stærk kop kakao, hvis dagen har budt på udendørsaktiviteter i kulden? Tassimos fuldautomatiske kapselmaskine kan brygge en lang række af varme drikke som kaffe, te og varm kakao, der laves på den velkendte Marabou chokolade. Og hos Tassimo har man også bemærket efterspørgslen på kakaokapslerne:

”Danskerne har på relativt kort tid taget Tassimo-kapselmaskinerne til sig som en ekstra hyggespreder, når familien skal brygge noget varmt at styrke sig på,” fortæller Helle Paarup Christiansen og forklarer, at Tassimos smagsvarianter som f.eks. chai latte, te og kakao netop giver danskerne flere spændende valg ud over de mange kaffevarianter, som Tassimo-maskinen kan brygge. ”Derudover er maskinen så alsidig, at også børnene i familien kan få deres varme favoritter – og her er den varme kakao fra bl.a. Marabou særligt populær,” afslutter Helle Paarup Christiansen.

Kakao for os alle

I modsætning til den varme kakao, som kvinder og mænd foretrækker i lige høj grad, er mænd lidt større kaffedrikkere end kvinder. Således foretrækker godt seks ud af ti mænd kaffe, mens det for kvindernes vedkommende er lidt over halvdelen. Til gengæld foretrækker næsten hver fjerde kvinde te – hvorimod det for mændenes vedkommende blot gælder for omtrent hver tiende.

Undersøgelsen viser i øvrigt en tendens til, at jyderne er lidt varmere på kakao end sjællænderne, mens kaffe derimod foretrækkes af lidt flere i København end i resten af landet.

Fakta på undersøgelsen:

Hvilken af nedenstående varme drikke kan du bedst lide? Procentandel
Varm kakao 23 %
Te 17 %
Kaffe 56 %
Hvornår kan du bedst lide at drikke varm kakao? Procentandel
Om vinteren 55 %
Om efteråret 3 %
Året rundt - der er ikke nogen årstid, hvor jeg bedst kan lide at drikke varm kakao 25 %

_______________________________________

FAKTA

Om undersøgelsen

Undersøgelsen omhandler danskernes drikkevaner i forhold til kaffe og andre varme drikke. Den er udarbejdet på baggrund af i alt 1.178 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Tassimo og er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel i september 2012.

Om TASSIMO

TASSIMO er en fuldautomatisk kapselmaskine til varme drikke, produceret af Kraft Foods i samarbejde med Bosch. TASSIMO leverer kakao, te- og kaffedrikke fra mærker som bl.a. Gevalia, Marabou, Carte Noir og Twinings. Drikkene kommer i kapselform. Alle TASSIMO-kapsler fra Gevalia er certificeret i henhold til standarder for bæredygtighed fra Rainforest Alliance. Læs mere om Rainforest Alliance på: www.rainforestalliance.com.

Brugte TASSIMO-kapsler og emballage kan indsendes til TerraCycle, der sørger for, at kapselmaterialet bliver genanvendt i andre produkter.

Om Mondelēz International

Mondelēz International, Inc (NASDAQ: MDLZ) er global markedsleder inden for chokolade, sukkerkonfekture, kaffe og pulverdrik. Mondelēz International har en årlig omsætning på cirka 36 milliarder dollar og virksomheder i mere end 80 lande. I Norden er vi førende inden for chokolade, kaffe, friskost og chokoladedrik. I vores produktportefølje har vi velkendte mærkevarer som Marabou, Daim, Gevalia, Stimorol, V6, Philadephia, Tassimo, TUC, Oreo og Halls.

Mondelēz International i Norden har cirka 1500 ansatte. I Danmark findes vi i Albertslund. Læs mere på vores webside: www.kraftfoodsnordic.com

Kraft Foods’ nuværende virksomhed i Europa er ejet af Mondelēz International, men det juridiske navn ændres først den 29. april 2013.

Fakta om TerraCycle

TerraCycle blev grundlagt i 2001 og er i dag en verdensomspændende virksomhed og førende inden for indsamling og genbrug af affald fra forbrugere. TerraCycle samarbejder med mange kendte varemærker i 22 lande om at indsamle og genanvende emballage og brugte produkter såsom chipsposer, slikpapir, juicekartoner, kuglepenne, tandbørster, kaffekapsler og meget mere, som ellers var blevet til affald.

På verdensplan deltager 31 millioner mennesker i TerraCycles programmer, og deres indsats har indtil videre reddet 2,4 milliarder stykker skrald fra forbrænding eller losseplads samt doneret over 4,5 millioner amerikanske dollars til velgørenhed.

For yderligere information, besøg www.terracycle.dk

For mere information om Tassimo, kontakt venligst:

TASSIMO presseservice:

Joy Caroline Morgan, mobil: 26 22 49 36, mail: JCM@primetime.dk

Ida Marie Steensborg, mobil: 26 88 99 94, mail: IMS@primetime.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia