Danmarks Indsamlingen 2009 fri for teleomkostninger

Report this content

Danskere, der ringer 150 kr. ind til den store Danmarks Indsamling 2009 på DR lørdag aften, kan glæde sig over, at hele beløbet når ubeskåret frem.

TDC har valgt at støtte indsamlingen ved at eftergive alle omkostningerne – 3,50 krone pr opkald – når danskerne ringer 9056 5056. Det gælder, uanset hvilket teleselskab, man har sit abonnement hos.

Det er også muligt at støtte Danmarksindsamlingen med 150 kr. ved at sende en sms med teksten "DI" til 1212. Her eftergiver TDC ligeledes alle gebyrer på sms-donationer fra TDC-mobiltelefoner.

Yderligere oplysninger
TDC Presse: 7020 3510
tdc.dk

Fakta:
Danmarks Indsamling 2009 har overskriften ”Giv fattige familier i Afrika en fremtid”. Se mere på www.danmarksindsamling.dk.

Ved sidste års Danmarks Indsamling kom 32 af de 66 mio. indsamlede kroner gennem 150-kroners do-nationer over 90-nummer og sms.

Der forventes i år ca. 100.000 donationer over 90-nummeret og det samme antal sms donationer.
Det er allerede i dag muligt at støtte indsamlingen gennem sms eller 90-nummeret, og der vil være åbent for donationer i nogle uger efter showet lørdag aften.