TDC får ny koncernchef
11. november 2008
TDC får ny koncernchef
Henrik Poulsen overtager i dag posten som adm. direktør og koncernchef i TDC efter Jens Alder. Henrik Poulsen, 41, har det seneste år været medlem af ledelsen i TDC’s største forretningsenhed, Fastnet Nor-den.
Jens Alder fortsætter i TDC resten af måneden for at sikre, at alle væsentlige opgaver bliver overdraget til Henrik Poulsen. Jens Alder fortsætter desuden som bestyrelsesmedlem i TDC’s schweiziske dattersel-skab, Sunrise.
”Jens Alder har med succes ledet og gennemført en omfattende fokusering og effektiviseringsproces i TDC gennem de seneste to år. Processen er nu så langt, at TDC er klar til at tage hul på et nyt kapitel, der handler om at styrke selskabets kundefokus og position på markedet, og bestyrelsen ser Henrik Poul-sen som den helt oplagte profil til at stå i spidsen for denne opgave,” siger TDC’s bestyrelsesformand Vagn Sørensen.
”Jeg er tilfreds med den udvikling TDC har gennemgået, mens jeg har været øverste ansvarlige for virk-somheden. Nu ønsker bestyrelsen en ny profil til at fortsætte udviklingen af TDC. Det er en af betingel-serne ved at være topchef, og den accepterer jeg naturligvis,” siger Jens Alder.
Valget af Henrik Poulsen sker efter en international rekrutteringsproces, hvor en række meget kvalifice-rede kandidater er blevet vurderet.
”Henrik Poulsen har været oppe mod et felt af meget stærke profiler til posten som TDC’s øverste chef, og på alle væsentlige parametre var han bestyrelsens klare førstevalg,” understreger bestyrelsesformand Vagn Sørensen.
Henrik Poulsen er uddannet cand. merc. i finansiering og regnskab fra Handelshøjskolen i Århus og har bl.a. været koncerndirektør i LEGO, hvor han som globalt ansvarlig for salg og markedsføring var en nøg-lespiller i LEGO’s succesfulde ’turnaround’. TDC’s kommende topchef har desuden arbejdet for ’private equity’-fonden Kohlberg Kravis Roberts & Co. samt Novo Nordisk og McKinsey & Co.
Henrik Poulsen stammer oprindeligt fra Givskud og bor i dag i København med sin kone og deres to børn.
”Jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, som Jens Alder har grundlagt. TDC har allere-de en god platform på det danske og nordiske marked. Men vi har en udfordring med presset på vores omsætning, og det vil klart blive et af mine fokusområder. TDC’s konkurrencekraft skal styrkes, så der ikke hersker tvivl om, at vi er kundernes klare førstevalg. Det er vejen til at modstå presset på vores toplinje,” understreger TDC’s kommende topchef Henrik Poulsen.
Links:
Billede af Henrik Poulsen
Billede af Henrik Poulsen og Vagn Sørensen
For yderligere information
TDC Presse 70203510