Vi ser fjernsyn, når det passer os

Report this content

20. oktober 2009 Vi ser fjernsyn, når det passer os Optagefunktionen bliver flittigt brugt i danske hjem med digitalt tv, når ungerne skal puttes, og maden laves færdig. På den måde kan danskerne se Forbrydelsen, Lærkevej eller Vild med dans, når det passer dem. En ny undersøgelse fra TDC viser, at 72 pct. af de kunder, der har HomeTrio – TDC's digitale tv-løsning – bruger optage- og gemmefunktionen mindst en gang om ugen. En tredjedel bruger funktionen hver dag. Undersøgelsen viser, at den vigtigste grund til at optage og gemme tv-programmer er fleksibiliteten. "Vi bliver mere og mere vant til, at vi kan tilrettelægge vores hverdag fleksibelt. Tv-udsendelser skal passe ind i vores eget og familiens liv, og vi vil ikke være afhængige af at se dem på et bestemt tidspunkt," siger Jesper Theill Eriksen, TDC's direktør for privatkunder. Optagefunktionen bliver bl.a. sat til, viser undersøgelsen, når vi ikke er hjemme, eller når to yndlingsprogrammer sendes på samme tid. Fakta • Hvor ofte anvender husstanden optage- og gemmefunktionen? Dagligt 32 pct. Ugentligt 40 pct. Månedligt 12 pct. Sjældnere 8 pct. Slet ikke 6 pct. Ved ikke 2 pct. Kilde: TDC, 907 har deltaget I undersøgelsen. • Årsager til at optage og gemme tv-udsendelser. Fleksibilitet – giver uafhængighed af tv-sendetider 43 pct. Det er nemt at anvende 16 pct. Kan optage når man ikke er hjemme 11 pct. Kan slippe for video- og DVD udstyr 8 pct. Kan optage hvis der kommer flere programmer samtidigt 5 pct. Kan gemme film og udsendelser og se dem flere gange 4 pct. Serier er nemme at optage og gemme 4 pct. Kan optage interessante film og udsendelser, der sendes på sene tidspunkter 4 pct. Kan spole forbi reklameblokken 1 pct. Andet 4 pct. Kilde: TDC, 907 har deltaget I undersøgelsen. • TDC HomeTrio giver adgang til 28 digitale tv-kanaler. En digital modtagerboks omsætter signalet, så man kan se tv på et almindeligt tv-apparat. Boksen kan også bruges til at leje film via nettet, spole, pause og optage. • For at abonnere på TDC HomeTrio skal man have en bredbåndsforbindelse med en hastighed på enten 5, 10 eller 20 Mbit/s. Med 5 Mbit/s kan man modtage og se én tv-kanal ad gangen. Med 10 Mbit/s kan man modtage to kanaler ad gangen. • TDC kan levere TDC HomeTrio med 10 Mbit/s til ca. 79 pct. af samtlige husstande i Danmark. Yderligere ca. 11 pct. kan få bredbånd med 5 Mbit/s. I alt kan TDC levere HomeTrio til 90 pct. af alle husstande. Yderligere oplysninger: TDC Presse, tlf. 70 20 35 10 tdc.dk/presse