Solcellepioner vinder Millennium Technology-prisen på 1 million €

Report this content

Helsinki, 25. oktober: Millennium Technology-prisen 2022 er blevet tildelt Scientia Professor Martin Green fra University of New South Wales i Australien for hans innovative teknologi, som har totalt forandret produktionen af solenergi.

 

Den globale teknologipris på 1 million euro gives til Green som en anerkendelse af hans førende rolle i udviklingen af PERC-teknologi (Passivated Emitter and Rear Cell), som har bragt omkostningerne til brug af solcellepaneler væsentligt ned og dermed gjort solenergi til en mere prisvenlig løsning end fossile alternativer. 

 

Green og hans team gik i gang med at arbejde på PERC i 1983. Siden da har teknologien udviklet sig til at være den mest kommercielt bæredygtige og effektive siliciumbaserede solcelleteknologi til brug i solcellepaneler og til storproduktion af el, hvor den udgør næsten 90 % af solcellerne på det globale marked. 

 

Professor Green udtalte: “Det er en stor ære at blive udvalgt som modtager af en så prestigefyldt pris. Det er ikke kun en anerkendelse af mit eget bidrag til fotovoltaik [omdannelsen af lys til elektrisk energi], men også af de imponerende resultater, som det bredere forskermiljø inden for fotovoltaik har opnået. Vi er nødt til at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, hvis den menneskelige civilisation skal fortsætte sin gang på vores fælles planet. Forandringerne tager til i fart, og i løbet af det kommende årti vil verden gå over til sol- og vindenergi. Jeg tror, at en kæmpe omvæltning af historisk betydning er i gang.”

 

Millennium Technology-prisen uddeles af Technology Academy Finland. Sauli Niinistö, Finlands præsident og protektor for prisen, overdrog i dag prisen under en ceremoni i Helsinki.

 

Professor Minna Palmroth, bestyrelsesforkvinde i Technology Academy Finland, udtalte: “Professor Greens innovative teknologi har allerede markant forbedret og vil fortsat forbedre livskvaliteten for milliarder af mennesker over hele verden og fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling, lige fra nationale elnet til private boliger.” 

 

Professor Päivi Törmä, forkvinde for den internationale udvælgelseskomité (ISC) for Millennium Technology-prisen, bemærkede: “PERC-solceller kan hjælpe os med at levere energiløsninger med få omkostninger og begrænse klimaændringerne. Vi har brug for at forske videre i solceller, når det gælder mere bæredygtige alternativer, der kan erstatte solcellekomponenter såsom sølv, som findes i begrænsede mængder.” 

 

Der afholdes et pressemøde med professor Martin Green den 25. oktober 2022 kl. 8.00 dansk tid. Han giver også et foredrag den 26. oktober 2022 kl. 16.10 dansk tid, som vil blive streamet online.

 

Spørgsmål og svar med Martin Green om PERC:

https://docs.google.com/document/d/1M5qSa2GnIdH0clWpOHDXIxWZdKeiVUqx/edit?usp=sharing&ouid=107249428655872742154&rtpof=true&sd=true

Billeder og en video om professor Martin Green, vinderen af Millennium Technology-prisen 2022, kan ses og downloades her.

Andre oplysninger om Millennium Technology-prisen kan findes her.

 

For yderligere oplysninger, info om pressemødet

eller anmodninger om interview kan du kontakte:

Saiansha Panangipalli

Tlf.: +91 99715 74820

E-mail: saiansha@curzonpr.com og

 millenniumprize@curzonpr.com

 

 

Tags:

Abonner

Dokumenter og links