Erhvervskunder hos Telenor kan skræddersy indkøb til medarbejderne
Medarbejdere har ofte meget forskellige behov, når det gælder mobiltelefoni. Det gælder både forbrug og funktionalitet. Derfor har Telenor samlet en række tillægsservices i tre pakker, så de passer særligt godt til forskellige medarbejderprofiler – nemlig dem, der arbejder på kontoret, på farten eller på rejsen.
For it-chefen kan det være sin sag at indkøbe mobiltelefoni til virksomheden, når nogle medarbejdere farer land og rige rundt, mens andre arbejder fast på hovedkontoret. Telenor forsøger nu at komme dette problem til livs ved at lancere tre pakker, der tager udgangspunkt i særlige behov hos tre typer medarbejdere. Pakkerne består af en række services og funktionaliteter, og kan købes i tillæg til mobilabonnementet. ”Alle har brug for taletid. Men derudover er det utroligt forskelligt, hvad der passer bedst til den enkelte medarbejder i hverdagen. Nogle ringer meget til udlandet, mens andre har mere behov for at kunne tjekke mails på mobilen ofte. Og det er klart, at en samlet standardaftale har svært ved at tilgodese disse forskellige behov,” siger Jesper Hansen, der er erhvervsdirektør hos Telenor, og fortsætter: ”Vi har et stort udvalg af services, der på forskellig vis kan imødekomme dette. Og for at gøre det lettere at vælge, så har vi samlet en del af dem i tre profiler, som de fleste medarbejdere kan passe ind under. Dermed kan kunderne i højere grad købe de rette mængder til de rette medarbejdere og samtidig også finde frem til de services, der kan gøre hverdagen nemmere og mere fleksibel for de forskellige typer medarbejdere.” Telenor Business tillægspakker kan vælges til både Mobildeal og Telenor Business. Office – til den stationære medarbejder • Lave en sikkerhedskopi af din mobiltelefon via pc • Downloade SMS og Fax fra Outlook og sende beskeder direkte fra din pc • Ringe billigere til udlandet fra din mobil – perfekt for fx indkøbsfuktioner, som ringer meget til udenlandske samarbejdspartnere • Benytte Selvbetjening på vores hjemmeside – administrere virksomhedens løsning • Adgang til Telenors Mødetelefon 4x50 – det perfekte alternativ til mødelokalet Pris: 19 kr. om måneden Move – til medarbejderen på farten • Surfe og hente mails på mobilen • Bruge mobilen som modem og gå på nettet på din pc • Streame live-TV via mobilen • Ringe billigere til udlandet fra din mobil • Sende og modtage fax beskeder på farten og udskrive hvor som helst Pris: 149 kr. om måneden Travel – til medarbejderen på rejse • Bruge din mobil i udlandet som om du var i Danmark • Ringe billigere til udlandet fra din mobil • Bruge din mobil i udlandet til både snak og surf til fordelagtig pris • Få direkte adgang til din voicemail hvor som helst Pris: 119 kr. om måneden
Tags: