Musiktjenesten WiMP åbner for alle

Report this content

WiMP, der af flere medier er kaldt Danmarks bedste musiktjeneste, er nu åben for alle i Danmark uanset hvilket teleselskab man er kunde hos. WiMP bliver dermed den første uafhængige musik-streamingtjeneste i Danmark, med 10 millioner numre fra alle de store pladeselskaber.

"Når WiMP nu åbnes for alle, er det fordi at vi tror på at den største årsag til WiMPs succes er at det er en social tjeneste, hvor man kan dele musikken lovligt med familie og venner på Facebook, mail, SMS og andre digitale medier. Det er simpelthen en forudsætning for langvarig succes at tjenesten er åben for alle," siger Kim Sørensen, der er Senior Market Manager hos Telenor Danmark.

Særlige fordele for Telenors kunder
Telenors kunder får fri mobildatatrafik i Danmark i forbindelse med benyttelse af de 10 millioner numre på WiMP og så kan kunder der abonnerer på mere end et produkt (bredbånd, mobil eller mobil bredbånd) desuden købe WiMP til 49 kroner – hvilket er halv pris.

"Den retning vi har valgt i Telenor, er ikke at forringe den tjeneste, der nu er tilgængelig for alle brugere. Det er ingen tjent med. Alle skal have mulighed for at prøve den gode premium tjeneste som WiMP er. I stedet har vi udfordret os selv ved at anstrenge os for at levere endnu flere fordele for Telenor kunder, der bruger WiMP," siger Kim Sørensen.

Introduktion af WiMP Exclusive
Telenor vil desuden i nær fremtid komme med en overraskelse for alle musikinteresserede. Allerede nu kan Kim Sørensen løfte sløret for konceptet, som kaldes WiMP Exclusive.

"WiMP Exclusive er et hidtil uset koncept, hvor vi indgår en række partnerskaber som sikrer Telenors kunder eksklusiv adgang til både musikindhold og oplevelser. Vi vil snart annoncere disse partnerskaber. Brugerne har med WiMP Exclusive noget virkelig stort at se frem til og vi glæder os til at præsentere vores kommende WiMP Exclusive tiltag for egne kunder," fortæller Kim Sørensen.

Alle interesserede kan prøve WiMP de første 30 dage for 0 kr ved at besøge www.telenor.dk/getwimp

Herefter kan WiMP købes for 99 kr om måneden direkte hos Aspiro Music der udbyder tjenesten.

Pressekontakt:
Peter Glüsing
Pressechef, Telenor
Tlf: 60 50 63 10
E-mail:
pgu@telenor.dk

Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens sjettestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 14 lande, og på verdensplan hjælper vi over 184 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk