Ny Mobil TV app til iPhone og Android fra Telenor
Kunder med iPhone og Android-telefoner får nu en markant bedre oplevelse, når de ser TV på mobilen. Telenor introducerer en Mobil TV applikation til iPhone og Android-telefoner, der kan downloades frit fra henholdsvis Apples App Store og Googles Market.
Telenor rykker et stort og vigtigt skridt frem på Mobil TV-markedet med den nye applikation, der giver kunder med iPhone og Android-telefoner Mobil TV på en ny og banebrydende måde. Apple har netop godkendt applikationen, som Telenors kunder kan downloade frit via Apples App Store og Googles Market.
Telenors kunder med Android-telefoner har indtil nu kunnet se Mobil TV via den almindelige portalbaserede streaming-løsning, men med applikationen bliver brugeroplevelsen langt bedre.
”Jeg hentede applikationen i går, og jeg er begejstret for kvaliteten,” siger markedsdirektør Peter Berg fra Telenor og fortsætter:
”Fra nu af findes der ikke ventetid – kun TV-tid. Ved busstoppestedet, i lufthavnen, i venteværelset hos tandlægen, til børnenes sportsstævne om søndagen og på apoteket.”
Hvad er en TV klient – og hvordan virker den?
Applikationen findes let ved at søge på ”mobil tv”, og applikationen er gratis. Dog koster det normal takst at downloade selve applikationen. Desuden kræver det et Mobil TV abonnement at se kanalerne.
En mobil TV klient er en dedikeret applikation til at streame mobil TV og giver følgende muligheder:
* Overblik over alle kanaler i pakken
* Overblik over alle de programmer, der sendes lige nu og det næste døgn
* Channel switching til ny kanal, dvs. man skal ikke tilbage til forsiden for at skifte kanal
* Transparent overlay betyder, at man kan blive ved med at se den oprindelige kanal, indtil den
nye valgte kanal er på efter et par sekunder
* EPG-info (electronic programme guide) imens man ser TV, til inspiration for hvilken ny kanal man vil zappe over på
* Nem lydkontrol mens man ser en kanal (dog kun for Android)
Pressekontakt:
Peter Glüsing
Pressechef, Telenor
Tlf: 60 50 63 10
E-mail: pgu@telenor.dk
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 14 lande, og på verdensplan hjælper vi over 184 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk
Tags: