Pressemeddelelse: 40.000 danskere følger Tour de France på mobilen
Hvad har smartphones og Tour de France til fælles? Begge dele er gået i blodet på danskerne. Smartphone-salget buldrer derudaf – og ikke færre end 40.000 danskere har downloadet den Tour de France-applikation til smartphones, som Telenor i juni lancerede i samarbejde med TV2 og HTC.
Tour de France afgøres i denne uge, der byder på skrappe bjergetaper, enkeltstart og finale i Paris. Og hele dramaet kan altså følges live på mobilen:
- Via Tour-applikationen, som giver skriftlig live-opdatering fra etaperne, nyheder om Touren, interviews med rytterne, fakta om etaperne, stillingen i trøje-konkurrencerne og meget mere. Applikationen kan stadig downloades fra AppStore (til iPhone) eller fra Android Market (til HTC-smartphones). Applikationen er gratis, dog betaler man for den datatrafik, som er forbundet med at downloade og bruge applikationen.
- På Telenors mobil-tv-portal for dem der gerne vil se TV2’s Tour de France-udsendelser live på mobilen. Telenors mobil-tv-abonnement er gratis første måned og koster derefter 99 kr. om måneden for 12 kanaler inklusive al datatrafik, når man ser mobil-tv i Danmark. Tv-tjenesten kan ikke benyttes uden for Danmarks grænser.
”Tour-applikationen er et fremragende eksempel på, hvordan man kan bruge verden på en helt ny måde, når man har en smartphone,” siger markedsdirektør hos Telenor, Peter Berg. ”Det er over al forventning, at over 40.000 danskere har downloadet applikationen. Samtidig kan vi se en klar stigning i antallet af mobil-tv-abonnenter, og de to ting giver os blod på tanden til at forstærke satsningen på at levere indhold til mobilen sammen med partnere,” siger Peter Berg.
Pressekontakt:
Telenors pressetjeneste
Tlf: 25 600 800
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og verdens syvendestørste leverandør af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 13 lande, og på verdensplan hjælper vi over 165 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk