Telenor gør det trygt at bruge mobilen i udlandet
Nu gør Telenor det trygt at bruge sin mobile forbindelse når man rejser rundt i EU og Norden. Ring for kun 59 øre i minuttet plus fem kroner pr. opkald og surf trygt for bare 29 kroner om dagen for indtil 20 MB data.
Hvis du holder sommerferie i EU eller Norden, så kan du glæde dig over Telenors nye, lave takster.
”Vi ved, at vores privatkunder rejser meget i Norden og EU og gerne vil holde kontakt til familien derhjemme undervejs. Hidtil har opkald fra udlandet blot været noget, der skulle overstås hurtigt. Med de nye takster er der nu mulighed for at læse godnathistorien op for de små,” siger Mattias Ringqvist, markedsdirektør for Privat hos Telenor Danmark.
Tryg tale i udlandet er en gratis service som ikke koster noget abonnement om måneden. Telenors privatkunder kan dermed ringe inden for EU og Norden til fem kroner per opkald plus en minutpris på 59 øre per minut. Det betyder for eksempel, at man kan ringe hjem fra Frankrig til Danmark i tre minutter for kun 6,77 kroner – hvor det til sammenligning med den normale EU-takst koster 9,75 kroner.
Surf uden bekymringer
Alle Telenors privatkunder får desuden automatisk abonnementet Tryg surf i udlandet, hvor man kan surfe i Norden og EU uden at frygte at regningen løber løbsk. Telenors kunder kan surfe op til 20 MB for bare 29 kroner om dagen – og bliver automatisk stoppet, når de 20 MB er brugt. Forbindelsen kan genåbnes med en sms, hvorefter man betaler normal listepris for data resten af dagen.
”Når vores kunder rejser, har de typisk behov for at tjekke nyhederne, mails eller opdatere Facebook. Det kan de nu gøre, uden at frygte for omkostningerne. Kunden betaler ikke mere end 29 kroner om dagen medmindre kunden via sms fortæller os, at de har brug for at surfe mere, end de 20 megabyte den pågældende dag. Det giver tryghed for kunderne,” siger Mattias Ringqvist.
Telenor i Danmark, Norge og Sverige har alle lanceret lignende roaming-tilbud i et fælles koncept ved navn TravelSure. Et koncept der er kendetegnet ved attraktive tilbud, samt en ny og nem måde at roame på i udlandet – kort sagt TravelSure.
Læs mere om Tryg tale i udlandet og Tryg surf i udlandet på Telenor.dk/travelsure
Pressekontakt:
Peter Glüsing
Pressechef, Telenor
Tlf: 60 50 63 10
E-mail: pgu@telenor.dk
Telenor hjælper danskerne med at skabe gode forbindelser via mobil og bredbånd. Vi er en del af en global virksomhed, som er et af Nordens største teleselskaber og en af verdens største leverandører af mobiltelefoni. Telenor er repræsenteret i 11 lande, og på verdensplan hjælper vi over 146 millioner kunder med at kommunikere. Danmark er et fokusområde for Telenor. Her er vi mere end to tusinde medarbejdere, som hver dag yder vores bedste for at gøre det enkelt og nemt for vores kunder at kommunikere. Det er vigtigt for os, at Danmark bliver et førende videnssamfund. Derfor investerer vi hvert år massivt i den danske teleinfrastruktur. I Danmark er CBB Mobil, BiBoB og Canal Digital også en del af Telenor-familien. Du kan læse mere om os på www.telenor.dk